269 / 426
254
Kommunitetet ogRegentsen.
saa forglemte han dog ei Pedanterne.
Det var netop i
Klosterets Spisesal og Regentsens Kamre, de Figurer fær
dedes, der vare Forbillederne for hans Montanus, og han
havde en altfor stor Færdighed i at male efter Naturen,
til at et saadant Portræt ikke skulde ligne.
Hvor frodig
den aandlose scholastiske Formalisme, der danner et af
de mest fremtrædende Særkjender ved liiin pedantiske Fi
gur, i denne Tidsalder blomstrede paa Klosteret, have vi
udviklet i det umiddelbart Foregaaende, og det indsees let,
at en Ungdom, der dannedes i en saadan Skole, ikke sær
lig skulde føle sig hendragen til natlige Orgier paa Kipper
og Krostuer eller til Slagsmaal paa Næver eller med blanke
Vaaben. Men det er paa den anden Side heller ikke at
undres over, om et freidigt og ungdommeligt Sind kunde
gaae tilgrunde og et frit og ideelt Blik paa Livet sløves i
den Luft, som indaandedes i Kommunitetets Spisesal, og
som vistnok kun var lidet mere mættet af Pedanteriets
Dunster end den, som viftede derudenfor. Hertil kommer,
at ihvorvel de økonomiske Forhold, under hvilke Studen
terne i Almindelighed levede, paa Grund af den i det Hele
forøgede Velstand vel neppe naaede den Elendighed, som
kuede Størstedelen af deres Forgjængere i det 17de Aar-
hundrede, var A r m o d e n dog endnu de Flestes Lod1), og
:) Var der endog for de Studerende nu mere end fordum Ledighed
til at fortjene Noget ved at undervise, saa var dog det Vederlag,
der tilbødes for denne Reskjæftigelse, saa ringe, at det neppe var
tilstrækkeligt til det tørre Brød. Endnu fra Tiden henimod nær
værende Periodes Slutning haves der Vidnesbyrd om, at der for 3
Timers daglig Underviisning i de almindelige Skolekundskaber
kunde bydes en Student S til 10 Mark maanedlig (altsaa omtrent
2 Sk. for Timen"), medens han til et tarveligt Underhold ansloges
at behøve mindst 140 — 150 Rdr. aarlig.
Det var følgelig intet
Under, at der kunde klages over, at »en Dandsemester kan i en
eneste Time fortjene ved at lære Andre siue Kaprioler mere end