277 / 426
262
Kommunitetet ogRegentsen.
mest fremtrædende Moment i Christian VI.s Regjering, og
deres Indflydelse paa Folkets ydre og indre Liv. Det er
bekjendt, at der ved disse Foranstaltninger bl. A. ogsaa
tilsigtedes opnaaet »Uniformitet« paa det kirkelige Omraade,
og det er ligeledes bekjendt, at denne Hensigt uagtet al
Strænghed og uagtet det endog med Grund kan siges, som
der er sagt, at Kong Christians General-Kirke-Inspektions-
Kollegium var en Omplantning af Inqvisitionen paa prote
stantisk Grund — dog i Virkeligheden saa lidet opnaaedes,
at der tvertimod udbrøde heftige Stridigheder i den dansk
norske Kirke. Det er naturligt, at Studenterne, der frem
for Andre maatte paavirkes af Bevægelser paa de aan-
delige Enemærker, toge ivrig Deel i disse Stridigheder,
og som Bidrag til et fuldstændigt Billede af deres Liv i
denne Tidsalder turde derfor nogle Ord herom være paa
deres Plads. Idet vi iøvrigt ikke skulle gaae ind paa En
kelthederne i den lidenskabelige Kamp, som i Aarene
1733—34 deelte navnlig Hovedstaden i tvende fjendtlige
Leire, den orthodoxe og den pietistiske, i hvilken de for-
skjellige Partiers Høvdinger fra Prædikestolen med den
yderste Voldsomhed tordnede imod hverandre, og som efter
at have beredt Regjeringen de alvorligste Vanskeligheder
først nogenlunde stilledes, da det sidstnævnte Parties mest
fremtrædende Repræsentant, Kapellanen ved Trinitatis Kirke
P. N. Holst, i Jan. 1735 ved Provsteretsdom var bleven
berøvet sit Kald og sin Kjole og derefter sendt i Forviis-
ning1) — skulle vi dog minde om, at Studenterne og ikke
mindst Klosteralumnerne, der jo saagodtsom alle dyrkede
Theologien, paa en meget virksom Maade t o g e P a r t i
m e d i d i s s e k i r k e l i g e T v i s t i g h e d e r . Saavel den
1) See J. Møller Mnenosyne IV. S. 329 ff.