419 / 426
402
Kommunitetet og Regentsen.
Clausen. Han sluttede sin Tale med det mindeværdige
Ønske: at den Tid snart maatte komme, da Nordens Stu
denter ikke skulde være bundne til deres egne Universi
teter, men da de som Tydsklands Studenter kunde vandre
fra det ene Universitet til det andet, da Lærerne fra Ka
thederet kunde tale til Studerende fra Nordens trende Ri
ger, og man ved Besættelsen af Lærerposterne ikke spurgte,
om Vedkommende var født i Danmark, Norge eller Sver-
rig, men kun, om han var Posten voxen. Her gik under
aaben Himmel i den milde Aften de tre Nationers Studenter
Arm i Arm, stundom under glade Samtaler og stundom
afsyngende kraftige fædrelandske Sange«1).
1 0 9 .
Det vil af det Foregaaende være indlysende,
at hvis Ønsket om at trænge Alumnernes politiske In
teresse lilbage, som det synes, havde været en af de
medvirkende Grunde for Regentsbestyrelsen til at komme
Kollegiets Læseforening tillivs, saa gik dette Ønske langtfra
i Opfyldelse. Ligesaalidt formaaede Læseforeningens Op
hævelse at tilintetgjøre den Samfundsaand mellem Alum
nerne, som Foreningen i høi Grad havde bidraget til at
nære. Rigtignok havde Trangen til et stærkt og inderligt
Samliv i Akademikum faaet et Middel til Tilfredsstillelse,
der ydede en baade større og friere Tumleplads end Re
gentsen; men saalænge Traditionen om Læseforeningen
endnu-var frisk og levende, vedligeholdtes ogsaa Ønsket
om en Gjenfødelse af det anerkjendte og selvstændige
Foreningsliv indenfor Regentsens egne Mure, for hvilket
liiin Institution havde været Organet. Dette viste sig paa
en iøinefaldende Maade i 1842. Regentsianerne fremkom
1)
Berattelse om studenltågen till Lund och Kopenhamn sommaren
1845, S. 73.