398
Kommunitetet og Regentsen.
at gaae udførligere ind paa en Behandling af Livet i Aka-
demikum; men da Alt, hvad der rørte sig i dette nye For
eningspunkt for den studerende Ungdom, fandt Gjenklang
paa Regentsen, skulle vi dog kaste et Blik paa det, der i
den Tid, Akademikum bestod, og i de nærmest følgende
Aar, efterat den 1843 havde optaget den ældre Studenter
forening i sig, fornemmelig bevægede Gemytterne, og
derhos udhæve, hvorvidt Regentsen, naar Anskuelser og
Sympathier ved given Ledighed lagde sig for Dagen, havde
nogen særlig Andeel i det Forefaldne.
Vi have berørt, hvorledes Politikken siden 1831 efter-
haanden var kommen til at spille en fremragende Rolle*
blandt de Interesser, der bevægede Studenterne. De po
litiske Sympathier og den politiske Stræben havde dog hos
dem som tildeels hos det hele Folk hidtil holdt sig i en
mere taaget Almindelighed; men netop i 1839 gav Chri
stian VIII.s Thronbestigelse Løsenet til, at de ubestemte
Frihedslængsler antoge Skikkelsen af mere bestemte For
dringer. I talrige Adresser hilsedes den nye Konge med
Udtalelsen af den Forventning, at han vilde skjænke Dan
mark, hvad han 1814 havde været med at berede Norge.
Som bekjendt gik Studenterne fremmest i disse k o n s t i
t u t i o n e l l e D em o n s t r a t i o n e r , idet der samme Aften,
som Frederik VI var død om Formiddagen, afholdtes et
almindeligt Studentermøde i Dotel d’Angleterre, hvor der
under Lehmanns og tildeels Monrads Auspicier vedtoges
en Adresse, der med 426 Underskrifter næste Morgen
overraktes Kongen, og det fortjener her at anføres, at
denne Adresse var opsat og reenskreven paa Regentsen (i
J^eiligheden Nr. 3 paa 2den Gang). Skuffelsen af de For
ventninger, man saaledes knyttede til Christian VIII, skabte
Misnøie og Røre, og ligesom Studenterne havde deeltaget