394
Kommunitetet og Regentsen.
den nærmest forudgangne Tid noget ganske sædvanligt, at
forhenværende Regentsianere og andre Studenter deeltoge
med Gaardens egne Beboere i at synge til Kong Christians
Priis og tømme et Glas til hans Ære. Men en Begiven
hed, der indtraf i Aaret 1832, blev Skyld i, at den 1 Juli
aldrig senere blev feiret paa Kollegiet selv. Nogle Deel-
tagere i Festen, der vilde benytte Resten af den smukke
Sommernat til en Skovtour, kom paa Nørrebro i Klammeri
med Soldater, bleve indsatte i Portvagten og førtes næste
Dag under militær Bedækning gjennem Gaderne for at
arresteres. Paa høiere Steder satte man uden al Grund
det Forefaldne i Forbindelse med det Fakkeltog, Studen
terne Dagen forud havde bragt Clausen, og under den
Opsigt, som Sagen vakte, forbødes det Alumnerne for
Fremtiden at afholde deres Mindefest paa Regentsen, med
mindre den ophørte Kl. 12, og Retten til Deeltagelse ind
skrænkedes til Gaardens egne Beboere, af hvilke to i For-
veien skulde udsees til at hæmme enhver Udskeielse under
personligt Ansvar for Følgerne, linder disse Omstændig
heder besluttede Alumnerne Aaret efter ikke at afholde
nogen Mindefest paa Kollegiet: Dagen feiredes senere i
en Deel Aar paa Enighedsværn og længere hen paa For
tunen og et Par andre smukke Punkter i Kjøbenhavns
Omegn, hvor enkelte Gange ikke alene Provsten, men
ogsaa Medlemmer af det theologiske Fakultet efter Ind
bydelse vare tilstede. Som et Slags Erstatning for Minde
festens Forviisning fra Gaarden fik Regentsianerne i de
nærmest paafølgende Aar Tilladelse til under visse ind
skrænkende Betingelser paa Kollegiet at feire den .28
Mai, Dagen for Stænderinstitutionens Indstiftelse; men fra
1837 foretrak de selv at henlægge Afholdelsen af deres
Maifest til Charlottenlund. Følte Alumnerne allerede med