392
Kommunitetet og Regentsen.
det var vel ikke saa ganske ubeføiet, naar Alumnerne be
brejdede ham at stræbe efter at gjøre Kollegiet til et Klo
ster. Fremfor Alt følte han sig forpligtet til at modarbeide
Bestræbelser fra hines Side for at forene sig i Øiemed,
der ikke tilsigtede at fremme de udelukkende videnskabe
lige interesser, og for at gjøre Regentsen til Skuepladsen
for Forhandlinger og Beslutninger om almindelige Stu
denteranliggender. Da nu tilmed hans Sympathier i flere
Henseender gik i en modsat Retning af den Ungdoms, til
hvis Tilsynsmand han var beskikket, og da der saa at
sige laa en Oppositionsaand i den Luft, den daværende
yngre Slægt indaandede, var det intet Under, at der stun
dom var et noget spændt Forhold mellem ham* og Alum
nerne, og at Fakultetet, som efter Sagens Natur i mangt
et Punkt maatte see Tingene gjennem hans Briller, heller
ikke undgik sin Part af Misfornøjelsen og dens Udbrud.
Det er ikke alene som et Led i Udviklingen af et
saadant mindre venskabeligt Forhold mellem Alumnerne og
Stiftelsens Bestyrelse, men overhovedet som Moment i det
Samliv, der i Aarene 1830 bestod imellem Regentsens Be
boere, at Læseforeningen indtager den første Plads. Det
er endog blevet paastaaet, at det var den, »der., idet den
blev det Brændpunkt, hvori de ellers adsplittede Interesser
samlede sig, og idet den frembragte en Gnidning, hvori
den Ruhed og Ligegyldighed for det Almene, som saa ofte
charakteriserede de Studenter, der under trange Kaar føre
et isoleret og paa en enkelt Stræben rettet Liv, maatte
gaae under — først vakte en fri og selvstændig Sam-
fundsaand paa Gaarden og uddannede dens Sønner til
værdige Repræsentanter for den fattigere, jævnere og fide
lere Deel af den danske Studenterstand»1). Lad nu end
’) Ophævelsen af Regentsens Læseforening S. 14.