410 / 426
denne Dom forsaavidt være overdreven, som Læseforenin-.
gen her siges at have s k a b t , hvad der tildeels allerede
var tilstede, men som ved den fik et rask og livligt Op-,
sving: vist er det under alle Omstændigheder, at Intet
bidrog saa mægtig som den til at nære og udvikle For-
eningsaanden mellem Regentsens Alumner, og dens Stif
telse var til en vis Grad af ligesaa stor Betydning for dem
som Studenterforeningens Oprettelse for den studerende
Ungdom i Almindelighed. Der var ved dens Tilblivelse
givet den en vis Ret til selvstændig Bestyrelse, og efter-
haanden som den nye Tidsaand mere og mere paavirkede
Alumnerne, vaagnede ogsaa Lysten til at gjøre denne
Selvstændighed gjældende, ligesom der gjennem den senere
indrømmede Optagelse af forhenværende Regentsianere
vedligeholdtes en Forbindelse med Studenterverdenen
udenfor Kollegiet, der tildeels paralyserede Virkningen af
Konsistoriums ovenomtalte Forbud af 1836. Det var der
for et underligt Spil af Skjæbnen, at det, som ovenfor
antydet, netop var Professor Petersen, der skulde give
Stødet til Dannelsen af en Indretning, som under de givne
Tidsforhold maatte udvikle sig i en Retning, der var stik
modsat hans Stræben. Vi have iøvrigt allerede paa et an
det Sted omtalt Læseforeningens Skjæbne og de Sammen
stød mellem Alumnerne og Regentsens Foresatte, hvortil
den gav Anledning, og skulle derfor ikke her dvæle videre
ved dette Emne : vi skulle derimod omtale andre Sider af
Livet blandt Alumnerne paa denne Tid, som vidne om den
stærke Foreningsaand mellem dem og derfor heller ikke
stemmede synderlig med de nye Grundsætninger, hvorefter
Kollegiet regjeredes. I de første Aaringer efter Provste-
skiftet feirede man endnu under den gamle Lind Festen
til Minde om Regentsens Stiftelse, og det var ligesom i
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
393