412 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
395
nogen Uvillie de Indskrænkninger, der opstilledes for Uøi-
tideligholdelsen af disse deres aarlig tilbagevendende Fest
dage, saa faldt det dem dog endnu haardere ad adlyde
Forbudet mod ethvert lille Drikkelag i Gaarden eller paa
Værelserne og at holde sig de Regler efterrettelige, der
vare foreskrevne for Udøvelsen af Sang og Musik. Der
maatte efter en Bestemmelse, Provsten allerede 1831 havde
udvirket, kun nu og da om Sommeraftener synges i Gaar
den, høist en Timestid og aldrig senere end til Kl.. 11,
og med ubønhørlig Konseqvents overholdt han denne Be
stemmelse. Desto lettere er det da at forstaae, at det
ikke var med gunstige Øine, Provsten betragtede den saa-
kaldte Kro, og, som ovenfor fortalt, satte han ogsaa tilsidst
dens Nedlæggelse igjennem. Ihvorvel der siden 1829 paa
Kroen ikke havde gaaet saadanne Uordener i Svang som
forhen, kunde hun Foranstaltning, Alt vel overveiet, vist
nok kun betragtes som en Vinding for Regentsen. Alum
nerne satte imidlertid Priis paa den Adgang, Kroen ydede
dem til paa Kollegiet selv at erholde en tarvelig Middags
mad, og der fremkom et Andragende om dens Vedlige
holdelse med ikke mindre end 78 Underskrifter. Dette
kunde dog ikke hindre Udførelsen af den allerede tagne
Beslutning, og da Regentsianerne med Føie kastede Skyl
den for denne paa Provsten, kom det, efterat Kroens sidste
Aften var høitideligholdt ved et storartet »Sold« i dens
Lokale, ud paa Natten til en temmelig høirøstet Demon
stration mod den upopulære foranstaltnings Ophavsmand.
Denne tog imidlertid det kloge Parti at overhøre den og
lod sig i ethvert Fald ikke derved kyse bort fra den \ei,
han var slaaet ind paa, og herom fik Alumnerne snart et
nyt Vidnesbyrd. Samme Aar, som det Nysomtalte fore
faldt, havde Regentsianerne begjært og efter nogle Be