408 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
391
»Vækkerforeninger.), der, som Navnet antyder^ gik ud paa
at faae deres Medlemmer til under Straf af Bøder at staae
tidlig op om Morgenen, og som under forskjellige Omskif
telser have holdt sig lige indtil nu. Ogsaa disse Forenin
ger havde deres detaillerede Love, deres Bestyrere med
tilbørlig indskrænket Magtfuldkommenhed, deres Ankeproto
koller og fremfor Alt deres Generalforsamlinger, hvor Sel
skabets Tarv, begaaede Synder og Anvendelsen af de op-
samlede Bøder (som oftest et storartet »Sold») drøftedes
med al mulig parlamentarisk Alvor og Vigtighed. Fra
»Gjenboerne» kjende vi Alle et karrikeret Billede af et
saadant Møde, og selvfølgelig maa meget af det antydede
parlamentariske Væsen hjemfalde under det Komiskes Be
greb; men det skal dog alligevel erindres, at ikke saa Faa
af dem, der senere med Alvor og Vægt have iørt Ordet
blandt det danske Folks Udvalgte, have aflagt deres første
Veltalenhedsprøver, naar Glassene tømtes til Ære foi Re-
gentsens Stifter, eller paa stormende Generalforsamlinger
i Kollegiets Læseforening og Vækkerselskaber.
107 .
Medens Sympathien for konstitutionel Frihed
saaledes havde grebet de unge Gemytter, og medens der
gik en Gjenklang af den politiske Debat gjennem deies
hele Samliv, havde Regentsens unge Befolkning, der var
forrest blandt den nye Tidsaands Blænkere, siden 1829
sporet et Omslag i de Grundsætninger for Kollegiets Sty
relse, der vare de raadende i Nyerups lid. IIa\de denne
i enkelte Henseender givet Friheden maaskee alttor stoit
Raaderum og altfor meget undgaaet at benytte den Alyn
dighed, der var lagt i hans Hænder, saa synes den Aland,
der i hiint Aar havde tiltraadt hans Post, omvendt noget
vel eensidig at have opfattet Regentsens Bestemmelse som
»en til et videnskabeligt og stille Liv viet Stiftelse», og