406 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
389
til om Eftermiddagen at samles paa førstnævnte Sted for
at bringe »den forhadte Minister Stemann et Pereat»; men
H. C. Ørsted og Sibbern blandede sig fraraadende og ad
varende i den Hob, der til den fastsatte Tid havde givet
Møde paa Studiigaarden, og deres Popularitet forhindrede
virkelig ogsaa Demonstrationens Iværksættelse og de Ulyk
ker, den vilde have draget efter sig for Deeltagerne.
Medens endelig Studenter-Fakkeltoget til A. S. Ørsted paa
hans Fødselsdag den 21Dec. 1833 vel ikke, som fra Først
af paatænkt, tog sit Udgangspunkt fra Regentsen, saa vare
Regentsianerne dog ved denne Ledighed nogle af de ivrig
ste Deeltagere i at bevidne Folkets daværende Tndling deies
Erkjendtlighed for hans Optræden som kongelig Kommis-
sarius i den første roeskildske Stænderforsamling1). —
Ligesom Regentsen efter det her Anførte fortrinsviis var
Arnestedet for solenne Yttringer af Studenternes poli
tiske Sympathier og Antipathier, saaledes var det ogsaa
som oftest her, at man indtil hun Beslutning af Konsi
storium pleiede Raad om at modsætte sig frihedsfjendske
Forholdsregler af reen akademisk Natur. Da det theolo-
giske Fakultet saaledes i Efteraaret 1834 efter tydsk Møn
ster agtede at lade Bænkene i sin Høresal i den nye Uni
versitets-Bygning nummerere og anvise enhver Tilhører en
saaledes betegnet Plads, som han ikke vilkaarlig turde om
bytte rned nogen anden, vare Regentsens Gaard og Gange
b Fra Regentsen udgik ogsaa Planen til et Studenter-Fakkeltog foi
Theologen Schleiermacher, da han i Sept. 1833 besøgte Kjøben-
havn; men den kom ligesaalidt til Udførelse som Planen til at
bringe Frederik VI en lignende Hyldest i Anledning at 25-Aars-
dagen for hans Thronbestigelse i Marts s. A. Tilbøjeligheden fol
den sidstnævnte Plan synes især paa Regentsen at have været
meget levende; men det betydedes Studenterne, at dens Udførelse
vilde være Kongen imod.