407 / 426
390
Kommunitetet og Regentsen.
flere Dage i Rad opfyldte af Hundreder af Studenter ude
fra Byen, som i Forening med Alumnerne yttrede deres
Harme over det Tilsigtede og aftalte, hvilke Midler man
skulde gribe til for at hindre dets Iværksættelse. I Læse
foreningens Lokale henlagdes der Andragender saavel til
Fakultetet som til Konsistorium mod den paatænkte Foran
staltning, og den. kom da heller aldrig til Udførelse.
Den politiske Interesse affødte iøvrigt ikke alene Fak
keltog og andre lignende Demonstrationer, den paatrykte i
det Hele de yngre Studerendes indbyrdes Samqvem et sær
eget Præg. Naar man nu samledes ved Glasset, sang man
ikke længer Bedstefædrenes Drikkeviser og Fædrenes pa-
triarchalsk-loyale Fædrelandshymner; Studentervisen — en
Digtart, som det foregaaende Decennium havde skabt —
tog en stedse friere Flugt og udvikledes fornemmelig paa
Regentsen, hvor man allerede 1833 havde sin egen Vise
bog, og hvor Pseudonymer som Dr. Wejeero, Poul Rytter
o. fl. hædrede hver 1 Juli med et Par nye. Heller ikke
indskrænkede man sig som i fordums Dage til at tømme
en Skaal med en simpel Angivelse af Den eller Det, til
hvis Ære Glasset skulde drikkes ud: Skaalen maatte nu
altid indledes og motiveres ved en Tale, og »det levende
Ord» var et saameget mere populært Begreb, jo Færre der
endnu forstode at tumle det tilgavns. Afseet fra det Skjær
af den politiske Morgenrøde, der saaledes farvede Studen
terlivet overhovedet, sporedes der især paa Regentsen en
gjennemgaaende Tilbøielighed for Forsamlinger og Debatter
med et stærkt parlamentarisk Tilsnit. Læseforeningens
Lovgivning var allerede i og for sig en lieel lille konsti
tutionel Forfatning, og dens Generalforsamlinger vare dan
nede efter Forbilledet af Møder i repræsentative Kamre.
Omtrent fra samme Tid som hiin hidrøre de saakaldte