421 / 426
404
Kommunitetet og Regentsen.
fr.a Provsten, hvem Anledningen og senere Mødets Udfald
skulde meddeles. Derimod indlod Reglementet sig ikke
paa at opstille noget Forbud mod Sang og Musik i Gaar-
den, og Provsten maatte, efterat han forgjæves havde søgt
at faae Saadant henlagt fra Gaarden til et af ham paa
tænkt Musikværelse i Kirkegangen, indskrænke sig til sam
tidig med Reglementets Offentliggjørelse at indskjærpe den
gamle i saa Henseende gjældende Regel. Af den betin
gede 'Tilladelse, denne indrømmede, gjordes der i de Aar,
om hvilke her er Tale, mere Brug end nogensinde. Re
gentsen havde sin egen lille Sangforening, der nu og da
forstærkedes ved Medlemmer af den almindelige Studenter-
Sangforening, og hele Sommeren igjennem paa en bestemt
Aften i Ugen gjenlød Gaarden af kraftige fiirstemmige Sange,
hvis Harmonier kaldte Naboer og Gjenboer til de aabne
Vinduer. Engang imellem kunde Sangerne forglemme den
dem knap tilmaalte Tid, og Paamindelser udebleve da lige-
saalidt, som naar Sangen undertiden fortsattes paa Værel
serne eller akkompagneredes af klingende Glas. Uagtet
Reglementets Forbud og uagtet den daværende Portner1)
opfattede det som en hans Bestilling paahvilende Forplig
telse samvittighedsfuldt at aflægge Beretning om ethvert
lystigt Lag indenfor Kollegiets Mure, kunde Alumnerne dog
ikke tilegne sig den Overbeviisning, at et saadant skulde
være utilstedeligt paa Regentsen. Det var vel ogsaa nær
mest som Protest mod en slig Anskuelse, at det en Nyt-
aarsnat i disse Aaringer — da det efterhaanden var blevet
Skik, at Regentsianerne, efter at have stillet Lamper og
Lys, somme i Stager og somme i Ølflasker, omkring i
*) Det var ham, hvis haltende Gang blandt Regentsianerne havde
skallet ham det ikke uvittige Tilnavn »lamben«.