422 / 426
Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V.
405
Vinduerne til Gaarden, paa Slaget 12 flokkedes under den
bladløse Lind for i en Sang at bringe det nye Aar deres
Hilsen — kom til en noget lignende Demonstration mod
Provsten som den, der havde ledsaget Kroens Lukning 1835.
Uagtet Alumnernes Opposition mod det klosterlige Ideal af
en Studenterbolig, der syntes at foresvæve Provsten, endnu
engang havde kunnet give sig Luft i en saadan Udskeielse,
havde Samlivet mellem begge Parter ingenlunde bestandig
nogen fjendtlig Charakteer. Man anerkjendte hans levende
Omhu for Alumnernes materielle Velvære og den Konse-
qvents, hvormed han overholdt sine Grundsætninger for
Kollegiets Styrelse, idet han t. Ex. ligesaa nødig saae, at
Regentsgaarden i Aaret 1841 skulde gjøres til Udgangs
punkt for Studenter-Fakkeltoget til Kronprindsen og hans
Brud som for konstitutionelle og nationale Demonstrationer,
og ligesaavel modsatte sig, at Greifswalde-Studenterne un
der deres Besøg her i Staden skulde indqvarteres paa Re
gentsen, som at deres svenske og. norske Standsfæller
senere skulde optages sammesteds. Hvad der nu bidrog
til at gjøre Forholdet mellem Alumnerne og deres Tilsyns
mand i det Hele taget noget fredeligere end i tidligere
Dage, var vel ogsaa den Omstændighed, at de større po
litiske Demonstrationer, der harmonerede saa lidet med
hans Anskuelser, ikke længer som forhen i Reglen for
beredtes paa eller udgik fra Kollegiet. Det var vel gaaet
over i den almindelige Bevidsthed, at Regentsen skulde
være — som det hedder i Visen —• »et Arsenal for fyldte
Revolutionsgranater«, og under det Røre, som herskede i
Hovedstaden i Foraaret 1840 og i de Dage to Aar senere,
da Lehmann domfældtes, og da han løslodes af sit Fængsel,
tyede Masserne uvilkaarlig til Regentsen for at hente For
stærkning og lode ved høie Raab dens Beboere »længe