47 / 136
De danske Farvande og Kyster og deres Besejling igennem Tiderne 43
lunde Læ for Skibene. Byvaaben fra hele Nord- og Vesteuropa viser
os, at Sejlskibet er Søhandelsstadens Symbol10). — For Opkomsten
af de danske Købstæder har vel nok Kulturpaavirkningen fra sydlige
Lande haft noget at sige, men det er sikkert ingen Tilfældighed, at
den store Mængde danske Søkøbstæder opstaar paa en Tid, hvor
Langskibene afløses af Sejlskibe.
STORE BÆLT OG ØRESUND.
Øresundstolden kunde fri
ste de Skibsfarende til at sejle en Omvej for at komme udenom Hel
singør. I en Del af det
15
. Aarhundrede benyttede saaledes Danziger
Skipperne Store Bælt som Færdselsvej, mon opgav denne Rute til
Fordel for Vejen gennem Øresund. De krævede til Gengæld at slippe
igennem dér, mod kun at betale en Nobel i Told. Den danske Konge
havde gentagne Gange forgæves udstedt Forbud mod Sejladsen gen
nem Bæltet; saadanne Forbud havde ikke været nødvendige. Dan
ziger Skipperne, der havde opgivet Bæltfarten
1484
, maatte betale
ganske den samme Told som andre, og da Lübeck i
1509
vilde spærre
Øresund, nægtede Danzig at være med dertil, med den Begrundelse,
at Sejladsen gennem Store Bælt „ikke var tilstrækkelig kendt af By
ens Søfolk"1 1 ). I saa høj Grad havde Danziger Skipperne i Løbet af
en kort Aarrække forstaaet at værdsætte Fordelene ved Sejladsen
gennem .Sundet. —
Sejlskibene blev større og blev lettere at manøvrere, men det med
førte ingen Ændring i Forholdet mellem Besejlingen af Store Bælt og
Øresund. I Aaret
1725
sejlede henved
500
Skibe gennem Store Bælt,
deraf henved Halvdelen i Lokaltrafik mellem danske Havne og Resten
saa godt som udelukkende med Afgangssted i Norge og de tyske
Havne, Rostock og Lübeck. Samme Aar passeredes Øresund af
4086
Skibe, der maatte standse ved Kronborg for at betale Told12).
HAVNEDYBDER.
Endnu Aar
1600
var de tre Fjerdedele
af Skibene, der passerede Øresund, i Størrelsesklassen
30—100
Læster
(o: ca.
60—200
t), Resten var for langt den største Parts Vedkom
mende under
30
(Læster13). Men i de følgende Aarhundreder tiltager
Skibene i Størrelse lidt efter lidt.
1621
giver Oprettelsen af de danske
Saltkompagnier Anledning til, at der foretages Indberetning om de
forskellige danske Havnes Dybdeforhold. Kun een Havn i Jylland
kunde dengang anløbes af Skibe paa over
100
Læster. Det var Aal
borg^). København havde i det
17
. Aarh. længe haft en dyb og med
Bolværker udbygget Havn, og hvor Strømmen ikke gav tilstrækkelig
Rensning af Havnen, anvendte man Opmudring. — Det kan ikke