49 / 136
De danske Farvande og Kyster og deres Besejling gennem Tiderne 45
De i Forvejen betydningsfulde Havne har haft et Fortrin fremfor
de andre, idet de har kunnet sætte større Kraft ind paa saadanne For
bedringer, der kunde fremme Skibenes hurtige Ekspedition. — Det
har selvfølgelig haft megen Betydning, om de naturlige Forhold ved
en Havn har været saaledes, at der uden alt for store Omkostninger
har kunnet skabes gode Adgangs- og Opholdsbetingelser for Ski
bene. —
I Gennemsejlingstrafikken har den korteste Vej hævdet sig i endnu
højere Grad end tidligere. Sundets Trafik er saa absolut dominerende
over Bælternes, som den nogensinde 'har været. Store Bælts større
Dybde muliggør dog Gennemsejling for meget store Skibe, der ikke
kan komme gennem Drogden, der paa det grundeste Sted efter Ud
dybningen har ca. 8 m’s Dybde. — Men da det er de færreste Skibe,
der har saa stort Dybtgaaende, og da saadanne Skibe saa godt som
kun anvendes til oversøisk Trafik, fordi det er for dyrt at lade dem
anløbe mange Havne paa en enkelt Rejse, er det kun sjældent, at Store
Bælts Dybde faar reel Betydning. —
Selv om der skabes Gennemsejling for Oceanskibene gennem Drog
den, vil de fleste store Skibe næppe derfor faa større Anvendelighed i
Østersøtrafikken. Det kan tænkes, at Drogdens Uddybning vil være
af Værdi for København paa den Maade, at den vil aabne Adgang til
Havnen for de store Skibe, der kommer sydfra efter at være sejlet
igennem Kielerkanalen. —
Bygningen af denne Kanal, der oprindelig var strategisk begrun
det, — og den senere Udvidelse og Uddybning af den har nemlig
faaet stor handelsgeografisk Betydning for Østersøomraadet og der
med for Besejlingen af de danske Farvande. —
FARVANDENES AFMÆRKNING.
Hvilken Forskel er der
ikke mellem Forholdene i Nutiden og de Tider, da de første „Om-
lanåsfarere", Skipperne fra Kampen, Deventer, Utrecht, Stavoren og
Harderwijk med deres Ladninger af Klæde og Vin, stod ud fra Brug
ges Port mod Havet — det senere tilsandede Farvand „Zwin" — for
at sejle mod de danske Kyster. —•
Dengang foregik Sejladsen mest om Dagen og langsomt; ved sta
dige Lodskud konstaterede man, om man nu var naaet til det Jyske
Rev, for saa skulde Kursen ændres fra NNØ. til NØ. — Spændt vog
tede man paa det Øjeblik, hvor Landkendingen af Hanstholm tonede
frem, for saa var man paa den rette Vej, vidste man. Videre gik Sej
ladsen mod ØNØ., forbi Bugten med1 det ildevarslende, men beteg
nende Navn: Jammerbugten. Rubjærg Knude kom til Syne og snart ef