52 / 136
48
3. Afsnit
3. Afsnit:
Øresundsom raadets Anthropogeografi.
BUNDRELIEFFET I ØRESUND.
At Sejladsen gennem
Øresund har været den vigtigste Aarsag til, at Handelsstaden Køben
havn er blomstret frem, er ganske indlysende.
Men hvad er Grunden til, at der netop paa det Sted ved Sundet
er vokset en Stad op, en Stad, der i Betydning langt overgaar de an
dre Byer ved det stærkt trafikerede Stræde?
Hvilke geografiske og historiske Faktorer har bestemt København
til at være „Nøglen til Østersøen"?
Lad os først undersøge de geografiske Betingelser for Fremvækst
af Stæder ved Sundets Kyster, foretage en Vurdering af Sundets geo
grafiske Forhold.
Sundets Bundrelief er i flere Henseender ejendommeligt, men min
der dog om Bundrelieffet i Store- og Lille-Bælt ved de dybe Partier
af større Udstrækning, der snart er forbundet ved een Rende, snart ved
flere Render mellem Øer. Baade Lille Bælt og Øresund har mod Nord
en Snævring med dybt Vand, men medens Løbet ved Lille Bælt er
langt, smalt og meget bugtet, er Løbet i det nordlige Øresund kort og
bredt. Store Bælt har en bred Aabning mod Kattegat; dog forringes
denne Aa'bnings Værdi for Skibsfarten stærkt ved de mange „land
løse" Grunde.
Syd for Indsejlingen eller Snævringen har alle tre Farvande en
„Bredning" med større Udstrækning af de dybere Partier. I Lille Bælt
er Bredningen af ringe Størrelse med enkelte landløse Grunde og med
Øerne Fænø, Fænø Kalv og Brandsø; i Store Bælt er den af stor Ud
strækning, et helt lille Hav, og Øerne Romsø og Musholm ligger tæt
ind under Kysterne; i Øresund er Bredningen langstrakt fra Nord til