55 / 136
Øresundsomraadets Anthropogeografi
51
kring har man endnu lang Vej til Østersøen; men de sejlbare Dele af
Farvandene bar begge Steder en ret betydelig Bredde.
KYSTLINIEN.
Medens Lille Bælts Kyster navnlig mod Vest
er stærkt indskaarne, men ogsaa mod Øst har flere Halvøer og Bug
ter, har Store Bælts Kyster kun faa og smaa Indskæringer, som No
rene ved Kerteminde, Korsør og Skælskør, ellers kun brede Bugter.
Den fjordlignende Bugt Kalundborg Fjord svarer genetisk ganske til
Gamborg Fjord ved Lille Bælt, den er dybere, men ligesom denne en
Sænkning 'mel'l'em to Stilistandsi inier for Isranden.. —
Det, der karakteriserer Sundet, er de brede, aabne Bugter imod
Syd: Hollviken og Lommabugten ved den skånske, Køge Bugt ved
den sjællandske Side; — mod Nord er Kysterne paafaldende lige;
Nivaa Bugt fortjener egentlig ikke Navnet Bugt. — Den væsentlige
Grund til den lige Kystlinie er den Hævning, der har fundet Sted si
den Litorinatiden, og som har udslettet de Smaafjorde, der dengang
gik ind i Tunneldalene ved Sundets Vestside, f. Eks. ved Klampenborg
og Vedbæk. Bølgernes Transport af Materiale langs Kysterne har
næppe betydet noget for Udligningen af Kystlinien. Øresund er et ro
ligt Farvand; først paa de mere udsatte Kyster ved Helsingør og
ved Skanor har Bølgeslaget kunnet gøre sig gældende; men begge
Steder rned det Resultat, at Landet er vokset. Den mest karakteristi
ske Indbugtning ved det sydlige Øresund er netop Hollviken, der faar
Læ af den „bevingede Odde"7), som Bølgeslaget her har skabt. Od
den ved Kronborg har ikke kunnet vokse saa stærkt, at der bag den
har kunnet dannes nogen beskyttet Indbugtning.
En Sænkning til Litorinatidens Niveau vilde frembringe Indskæ
ringer i Øresunds Kyst, men samme Virkning vilde en Hævning paa
nogle Meter have. Derved vilde nemlig nogle Flodrender, der nu ligger
gemt paa Bunden af Sundet, vise sig som lange Indskæringer i Ky
sten. Disse Flodrender er dannet i Ancylustiden, da hele Øresundsom-
raadet laa højere end nu. Undersøiske Flodrender findes ved Hålsing-
borg og Landskrona8) 9) og ved den danske Kyst udfor Nivaa, Mølle-
aa og Køge Aa. —
Den mest ejendommelige Del af Øresund er ubetinget Stræknin
gen mellem København og Malmø. De mange og dybe Render, navn
lig Kongedyb og Hollænderdyb, forklares som muligvis opstaaede ved
Erosion udenfor Isranden af Smeltevandsfloder. Ogsaa Kroneløbet,
der svarer til den nordlige Del af det gamle Rævsihaledyb, skulde være
en saadan sen-glacial, ekstramarginal Erosionsdal10) 11). Drogden og
Flinterenden maatte saa have været de Tunneldale, gennem hvilke
KØBENHAVNS
k o m m u n e b ib l io t e k e r