59 / 136
Øresundsomraadets Anthropogeografi
55
bortset fra den brede Indbugtning ved Hollviken og Aaen ved Køge
byder Øresunds Kyst i sin oprindelige Tilstand ingen beskyttet Anker
plads. Den skaanske Kyst har gennem Tiderne været mindst tilgæn
gelig, den bræmmes saa at sige overalt af et bredt Bælte af lavt
Vand.
HANDEiLSGEO'GRAF ISK BETYDNING.
Der er fem væ
sentlige Faktorer, der maa tages i Betragtning, naar d'en handelsgeo
grafiske Betydning af en Bys Beliggenhed skal vurderes.
Der er Beliggenheden i Forhold til det
nærmere Opland,
der skal
danne Basis for Bydannelsen. Der er Tilknytningen til
større Rater
over Land.
Hvis det drejer sig om en By ved Kysten, vil det sige det
samme som Stedets Betydning som Overfartssted. •—
Der er Tilknytningen til den større Samfærdsel til Søs, og den er
for det første bestemt ved den almindelige Værdi for Skibsfarten af
det Farvand, Byen ligger ved,
men dernæst, — og det er den fjerde
Faktor, der maa betragtes, — ved de Betingelser,
Byens Havneforhold
byder Skibene i Retning af Sikkerhed, Dybde og Pladsforhold.
Endelig kan de Muligheder, Naturforholdene giver for et
Forsvar
af Stedet, faa nogen Betydning.
HÅLSINGBORG.
Ved Sundets Snævring mod Nord ligger
Byerne Helsingør og Hålsingborg.
Hvad Opland angaar, er de meget forskelligt stillet. Helsingør har
oprindelig intet Opland haft, idet den mægtige „Sjællandsskov", der
indtog næsten hele Nordøstsjælland, strakte sig helt hen til Stedet,
og Forbindelsen med beboede Egne af Landet har været daarlig. —
Hålsingborg ligger derimod ved en gammel Bygdekyst, der før Byens
Opkomst har været søgt af Skibene, mange af Beboerne har været
„Handelsbønder", og talrige Fund fra Bronzealderen viser ligesom
rige Sølvfund fra Vikingetiden, at her har boet en driftig Handels-
befolkning20). Det tidligt bebyggede Omraade i „Helsingborgbygden"
(som H. V. Clausen kalder den)21), har været ret anseligt og i god
Forbindelse med andre skånske Bygder som „Landskronebygden,, og
„Skeldervigbygden". — Den gode landværts Tilknytning til et stort
velbebygget Opland har i Forbindelse med den lette Overfart til Sjæl
land givet netop det Sted, hvor Hålsingborg rejste sig, en forøget Be
tydning, da det danske Rige ved Styrkelsen af Kongemagten efterhaan-
den blev svejset fastere sammen. Tidsrummet, indenfor hvilket Staden
angives at være grundlagt, — sidste Fjerdedel af tiende Aarhun-
drede22), — passer meget godt hermed. — I Harald I’s (Blaatands) og
i Svend I’s (Tveskægs) Tid tog Sørøveriet ved de danske Kyster et