DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Afsnit

somhed udvidede Tilstand — for Skibsfarten været som en Ind-

bugtning paa Kysten, hvor man trygt kunde søge hen, —

har det paa den anden Side ogsaa haft Betydning, at den er, og altid

har været, nogle Stræder mellem Øer. — Kalvebodstrand aabner sig

mod Syd som en Tragt. Her opfanges Østersøens Vandmasser, der

sydfra som en Overfladestrøm søger gennem Øresund. Tærskelen

mellem Malmø og København danner en Hindring, og Strømmen kan

være meget stærk baade i Flinterenden, Drogden og Kalvebodstrand.

Utvivlsomt har det spillet en Rolle for Bevarelsen af de senglaciaie

Flodrender, at de er blevet renset op af den rivende Strøm. Det er

saaledes aldrig lykkedes for fjendtligtsindede Magter at spærre Ind

sejlingen til København, skønt de har gjort flere velmente Forsøg paa

det17). — Det er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, at

da Opfyldningen af Grundene syd for den ældre Havn for Alvor sattes

i Værk, var dermed denne Del af Havnen gjort ubrugbar. Allerede i

1654

maatte Havnen opmudres med en Hestemølle18). I

1669

var

Slotsholmen forbundet med Land ved Vandkunsten. Til Trods for et

strengt Paabud om kun at kaste Ballast paa det Sted, hvor nu Nyholm

er, fyldte Spild fra Sandbaadene og Aflejringer fra Rendestene den

gamle Havn saaledes op, at Klagerne derover Aar for Aar blev stær

kere. I

1679

fortaltes der om „Stadens skønne Kanal, som nu med Slam

og Dynd ganske er opfyldt, saa at næppelig en Pram eller Baad til

Stadens Vejerhus kan opflyde."

1681

blev saa Frederiksholms Kanal

udgravet; var det ikke sket, havde vel næppe de smalle Kanaler, der

markerer Pladsen for Københavns ældste Havneløb, været bevaret til

Nutiden. —

Rævshalegrunden har vel delvis haft sin Aarsag i Materialevan

dringen langs Amagers Østkyst. Den kraftige Strøm i Kroneløbet har

velsagtens haft Betydning ved at hindre Rævshalen i at spærre Hav

nens nordlige Indløb. Hvor Bølgernes Transport af Materiale er

større (eller Strømmen i Strædet svagere), som Tilfældet er ved Hals

Barre udenfor Indsejlingen til Limfjorden eller ved Tolken udenfor

Indsejlingen til Grønsund, er Besejlingsforholdene meget mindre gun

stige, end de er ved København. — De danske Havne, der paa samme

Maade som Hovedstadens Havn har Fordel af Strømforholdene, er

egentlig snart talt. Det er Sønderborg, Middelfart, Svendborg og —

tildels — Aalborg og Stubbekøbing. — For Isforholdene om Vinteren

betyder den friske Strøm gennem Havneløbet meget. I Aarene

1875

—

1925

har Københavns Havn gennemsnitlig kun været spærret af Is de

Dage i Aaret.

Bortset fra de to Naturhavne ved København og Landskrona og