DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Afsnit

Syd, mod Nord har den landløse Grund „Disken" mere end

Vand over sig; — Øen Hven rager op nærmest ved den svenske Kyst,

men omgivet af dybt Vand paa alle Sider. — Bredningen afsluttes i

Lille-Bælt mod Syd af Løbene mellem Jylland, Aarø, Baagø og Fyn,

i Store Bælt af Løbene Øst og Vest om Sprogø, og her er samtidig

Bæltets smalleste Sted, i Øresund af Kalvebodstrand mellem Sjælland

og Amager, Drogden mellem Amager og Saltholm og Flinterenden, der

udgaar fra Bredningens sydøstlige Del og adskiller Saltholm og

Skåne. — To Løb, det vestlige: Kongedybet, det østlige: Hollænder

dybet leder fra Nord ind i Drogden; de to Løb adskilles af den land

løse Grund, Middelgrunden, der mod Syd kun dækkes af godt to

Meter Vand. — Den nordlige Del af Kongedybet danner tillige Indsej

lingen til Kalvebodstrand. Medens Drogden og Flinterenden har om

trent samme Tærskeldybde, er Kalvebodstrand mod Syd meget lav

vandet med et kroget og daarligt Løb. — Da den nordlige Del af Ind

sejlingen til Kalvebodstrand nu danner Københavns Havn, er de op

rindelige Dybdeforhold her tilslørede ved Menneskets Indgriben. Det

vides, at Løbet har været delt af flere Øer, der siden ved Opfyldning

er blevet landfaste med Sjælland eller smeltet sammen til den nuvæ

rende Slotsholm. De Øer, der nu indtages af Bydelen Kristianshavn,

var oprindelig vistnok ganske smaa Holme med lavt Vand imellem el

ler eksisterede slet ikke. Fra Amagers Nordside strakte den sandede

Grund „Rævshalen" sig ud mellem Kongedyb og „Rævshaledyb". Dette

sidste har aldrig været bredt1 ) ; navnlig ud for det Sted, hvor senere

Toldboden kom. til at ligge, og hvor Toldbodbommen blev indrettet2),

smalnede Dybet ind. Sydpaa synes det at have delt sig i to Arme, saa-

ledes at det for ret store Skibe var muligt at sejle gennem „Gamle-

boddyb"3), omtrent hvor nu Holmens Bro findes, og helt til det nuvæ

rende Kompagnistrædes Plads, hvor Ladbroen, som Læderstræde fik

Navn efter, senere blev (bygget4). Farvandet har her heddet Katte

sund, og „Kattesundet" nu er den Gade, der førte dertil5)^ Stedet,

hvor nu Dybensgade findes, var en Del af dette Sejlløb6). —

Det andet Løb med dybt Vand, der udgik fra „Rævshaledybet", sy

nes at have naaet ind i den Del af den nuværende Københavns Havn,

der ligger mellem Knippelsbro og Langebro. Dér laa i hvert Fald paa

Kristianshavnssiden senere „Grønnegaards Havn", der

1556

skænke

des til Staden. (Se Planen af Havnen, PI. II).

Syd for Øerne Amager og Saltholm danner Øresund atter en Bred

ning med ret dybt Vand; — en kortvarig Sejlads, saa er man i Øster

søen. Fra Aarø i Lille Bælt og Sprogø i Store Bælt og Løbene derom