DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Afsnit

Opsving28). Skulde Forbindelsen mellem de danske Storbygder hol

des vedlige, var det sikrest at benytte de smalleste Stræder; for der,

hvor Landene nærmede sig til hinanden, var man mindst muligt af

hængig af det utrygge Farvand; naar Sørøverskibene var ude af Sigte,

kunde man komme over uden at risikere noget. — Udgangspunktet for

Færgetrafikken maatte paa Sjælland naturligt være Øret, den flade

Odde med Strandvolde og Sand, der skød sig længst ud mod Øst.

Paa Skaanekysten var Landingsforholdene paa en længere Kyststræk

ning omtrent lige gode — eller lige daar'lige. Kysten manglede Be

skyttelse, men der var ret dybt Vand til tæt under Land. Før Halsing

borg opstod, har der maaske eksisteret et Fiskerleje ved Råå24), her

ydede Knahaken en vis Beskyttelse for en lille Naturhavn, men Hav

neforholdene maa alligevel have været af for ringe Beskaffenhed til,

at Færgetrafikken havde Interesse i at benytte den længere Vej dertil.

Det, at Halsans Dalgang fortsætter som en underjordisk Rende paa

Havbunden udenfor Halsingborg, har ikke betydet noget for Valget af

Pladsen. Renden har ligget for dybt til at have nogen Betydning for

Datidens Skibe; — den betyder heller intet for Nutidens mere dybt-

gaaende Fartøjer. Det var det nærmeste Sted ved „Øret", der blev det

foretrukne, og Pladsen havde tillige den Fordel frem for mere sydlige

Punkter af Kysten, at her gaar den høje Brudrand, der begrænser Skå-

nes Trias-Jura-Zone, omtrent helt ud til Havet. — Her var Forsvars-

betingelserne gode25). Fornemt tilbagetrukket fra selve Strandbred

den vogtede Fæstningen „Karnan" og det tidligste Halsingborg For

bindelsen mellem de danske Landsdele, — den ældste danske Kyst

befæstning26), og, gennem lange Tider, den eneste kongelige Borg

ved Øresund27). Efterhaanden har Bebyggelsen skudt sig ned mod

Stranden; paa Absalons Tid fandtes her et betydeligt Fiskerleje28).

Halsingborg blev imidlertid paa mange Punkter hæmmet i sin Ud

vikling.

Sundets store Sildefiskeri foregik i den sydlige Del af Farvandet,

og Tyngdepunktet for Skånes Handel kom naturligt til at ligge der,

hvor Fiskeriet var rigest. — Overfarten fra Mafmo til København (el

ler maaske Malmo—Dragør) blev den vigtigste, saasnart Skibsfarten

blev tilstrækkelig sikret mod Sørøvere, fordi der ved denne Overfart

laa rige Bygder paa

begge

Sider af Sundet. Og da Oprettelsen af

Sundtolden tvang Skibene til at standse ved „Halsen", Indsejlingen til

Sundet, blev det ikke det mere tilbagetrukne Halsingborg, der blev

Toldstedet. Det blev Helsingør, der strakte sin hvide Odde ud som en

Bom for Skibsfarten. Uden Betydning har Staden dog næppe nogen

sinde været. Den havde sit Opland. En Del af dette gik tabt til Lands-