DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Øresundsomraadets Anthropogeografi

tog Byen i den almindelige nordeuropæiske Fremgang i Slutningen af

. Aarh. Man handlede paa Livland, Preussen, Pommern, de ven

diske Lande, Holland, England og Skotland, og fra første Færd havde

Landskrona haft en særligt priviligeret Handelsforbindelse med Mandal

i Norge. — Det blev Grænsedragningen gennem Øresund, der blev

Landskronas Ulykke, for Handelen paa fjernere Lande var selvføl

gelig nøje knyttet ogsaa til Handel paa nærmere. Nu blev Byen af-

skaaret fra Forbindelse med den havnerigere danske Kyst og udeluk

kende henvist til Forbindelsen med Skåne. — Trods storslaaede Pri

vilegier fra den svenske Konge gik Byen tilbage. Havnen, der nok var

god, ydede ikke tilstrækkeligt Værn for Skibene om Vinteren. Han-

delsflaaden var o. Aar

1700

ganske ringe. —

Og dog havde Landskrona gennem det

. Aarhundrede mere Han

del end de andre skånske Stæder. Der importeredes Salt, Vin, Krydde

rier, Tobaksblade, Hør, Hamp og Fiskevarer, og Eksporten, der mest

gik til Danmark, Holland og Frankrig, bestod af Korn, Potaske, Tjære,

Beg, Alun, Jærn, Brædder, Tømmer, Mursten, Møllesten og Bast. —

Omkring Aar

1800

styrtes Landskrona fra sin førende Stilling blandt

de skånske Stæder. Dels har dette vel været begrundet ved de urolige

Tider, ved Københavns overmægtige Konkurrence, men det er næppe

forkert, naar den væsentlige Aarsag til den fortsatte Tilbagegang for

Landskrona søges i, at de to skånske Byer med det store Opland ved

denne Tid blev forsynet med Kunsthavne, Malmo Aar

1775

og Hål-

singborg Aar

1825

. -—

I det

. Aarhundrede var Landskrona blevet stærkt befæstet; den

skulde være Skånes Hovedfæstning til Sikring af de fra Danmark er

hvervede Landsdele. Endnu i

1860

laa Landskrona lukket inde bag del

vis tilgroede Fæstningsgrave. Saa først begynder Fremgangen, der

allerede tyve Aar forinden svagt havde kunnet spores, stærkere at

gøre sig gældende; men Jærnbanelinierne, der nu spandt deres Net

om Sydsverige, knyttedes i første Række til Købstæderne Hålsingborg

og Malmo og ikke til Landskronas gode Naturhavn.

MALMo.

Malmo er den blandt de skånske Byer, der fra

gammel Tid har haft det bedste nærmere Opland. Da først Sundet

bød Skibsfarten tilstrækkelig Sikkerhed, blev Malmo det bedste Til

knytningspunkt mellem Skånes og Sjællandsbygdernes Landtrafik,

idet Landet paa den anden Side af Sundet her var vel bebygget; Hav

neforholdene var, som vi har set, fortrinlige ved Landsbyen Havn,

Københavns Forgænger. —

1116

nævnes Byen første Gang, den laa

inde i Landet; men ved Kysten — ikke saa langt fra den ældste Køb