68 / 136
64
3. Afsnit
hensygnende Tilværelse. — Uden Opland, uden Tilknytning til større
Færdselslinier, med en Naturhavn, der passede for Middelalderens
Skibsfart, men næppe engang kan udbygges for Nutidens, truet af
Sandfygningen paa den lave Halvø, ligger disse Smaakøbstæder som
Relikter fra den Tid, da Silden, „dette lille Dyr, som Danskerne havde
for intet og af Guds Gavmildhed", bragte Handelens Guld til at strøm
me ind over de nu saa øde Kyster.
ANDRE PUNKTER PAA SUNDETS KYSTER.
Forinden vi
gaar over til Beskrivelsen af de geografiske Betingelser, der har været
og er til Stede for Københavns Fremvækst og Trivsel, vil det være paa
sin Plads at foretage nogle supplerende Undersøgelser.
Den begrænsede Del af Sundet, hvis Bydannelser vi hidtil har be
tragtet, strækker sig fra Øresunds nordlige Snævring til Gabet mellem
Stevns og Falsterbo, — og Grunden til, at disse Bydannelser maa
have Interesse fremfor andre, er den, at de efter Beliggenheden maatte
ventes at have Tilknytning til den store Trafik, der gennem Aarhundre-
derne har udfoldet sig mellem Nordsø og Østersø, og som netop sam
ledes som i et Brændpunkt ved Kysterne af det betragtede Farvand.
Der er den Mulighed, at andre Punkter ved Farvandet end dem, vi
har undersøgt, kunde have Interesse, og der er den Mulighed, at
der i ringe Afstand fra dette Omraade, hvor Trafikaarerne løb sam
men, fandtes særligt gode Betingelser for Opkomsten af en By, der
som en Magnet kunde drage Samfærdselen til sig, selv om den laa lidt
udenfor den givne Samfærdselsvej. —
Kysten mellem Helsingør og København er uden Indskæringer, og
nogle Steder er der grundt, fladt Vand i lang Afstand ud fra Kystlinien,
saaledes ved Nivaa og fra Taarbæk mod Syd. — Baglandet har over
alt været skovklædt og indtil sidste Aarhundrede uden gode Færdsels
veje og tyndt befolket. — Først lige ved Helsingør strækker Kysten
sig ud mod den gehnemgaaende Trafik. Udviklingen af København
og Helsingør og det daarlige Opland har hindret Opkomsten af større
Bebyggelser paa denne Strækning; hvad her fandtes, før Københavns
og Helsingørs Villaforstæder i den senere Tid kom til at danne et
næsten ubrudt Bælte langs Strandvejen, — var kun Fiskerlejer. -—
Selve Kystens Beskaffenhed og Dybdeforholdene kunde ikke have
været nogen Hindring for, at der nogle Steder var opstaaet Havne,
det dybe Vand findes ganske vist nærmest ved Kysten ved Helsingør;
men der er ret dybt saa langt sydpaa som ved Humlebæk, og atter
ved Vedbæk er Adgangsforholdene gode- — Men det blev Helsingør,
der fik sin Kunsthavn udviklet, de mange smaa Kunsthavne, som Kyst