DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Øresundsomraadets Anthropogeografi

delvis ogsaa for Østenvinde, udsatte sjællandske Kyst, har Havnefor-

holcfene været vanskelige, selv for smaa Fartøjer. Helt op til Nutiden

har de gode tekniske Hjælpemidler ikke kunnet skabe den ganske

trygge Havn for Fiskerbaade. Gillelejes Havn maatte bygges helt om

efter Stormfloden i

1902

49). — Der mangler Opland, og den store

Trafik bøjes desuden bort fra Kysten af Gilleleje Flak og Lappe-

grunden. —

Ved den svenske Kyst har Svinbådarne samme Virkning. Her fin

des enkelte gode Naturhavne, men Havnene ved Mölle og Höganäs er

begge hovedsagelig tilvejebragt ved Kunst. —

Oplandet er ringe, omend fra Begyndelsen knap saa daarligt som

ved den danske Kyst paa den modsatte Side.

Ved

Skånes Sydkyst

strækker sig en gammel Bygd indenfor Kyst

linien, men denne er ugunstig for den større Skibsfart. Ystad danner

ved en lille Aamunding den eneste gode Havn paa en lang Kyststræk

ning; der er Læ for Sandets Vandring, og der er ikke Moser bagved

Strandbredden, der spærrer Adgangen til selve Bygden, saaledes som

det er Tilfældet de fleste andre Steder ved Skånes Sydkyst50). Ved

Trälleborg er der ikke ved Stranden oprindelig nogen naturlig Havn,

det, der her har givet Anledning til Udbygningen af en Havn, er en

Rende i Havbunden, der med ringe Omkostning har kunnet gøres far

bar for større Skibe. Det grunde Vand paa begge Sider af Renden

bryder under Stormvejr det meste af Bølgernes Kraft51). — Ystad har

nogen Betydning som Overfartssted til Bornholm. Trälleborg er paa

Grund af sin Nærhed ved Jærnbanecentret Malmö og den omtalte

Rende blevet Udgangspunkt for Færgetrafikken til Sassnitz paa Rü

gen, men ingen af de to Byer byder saadanne Handelsbetingelser, det

være sig ved godt Opland eller fortrinlige Havneforhold, at de har

kunnet drage noget af Sundets gennemgaaende Trafik til sig. —

Ved

Kysterne af Østersøen syd for Stevns

ligger Præstø inde i sin

Bugt, beskyttet af „FedeF's lave Strandvolde, oprindelig, som Nav

net siger, paa en

. Hvad der havde Betydning for denne By, var

heller næppe Forbindelsen med Oplandet; det maatte fra første Færd

være ubetydeligt, skovklædt og daarligt befolket og indsnævret af de

ældre Købstæders: Vordingborgs og Næstveds Oplande. Et St. Eriks-

gilde fandtes i Byen, og denne Omstændighed synes at vise, at den

var interesseret i Sildefiskeriet i Sundet52). Da dette Fiskeri ophørte,

var Præstø henvist til at leve af sit daarlige Opland. Havnen var nok

godt beskyttet, men Havnedybden alt for ringe. — Med Adgang

gennem Bøgestrømmens lave og bugtede Sejlløb ligger paa Sjællands

siden Kalvehave, der oprindelig hed Skaaninghavn, og paa Møn