DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Ajsnit

Købstad ligger inde i Landet. — Først ved Rødvig har en svag Ind-

bugtning af Kysten og en flad, sandet Strandbred skabt Mulighed for

søværts Forbindelse mellem Herredet og Omverdenen. Der er her

skabt en Kunsthavn. —

Omkring Øen

Hven

er Dybderne ret betydelige, men den høje

Klintkyst er ikke heldig, den spærrer som en Fæstningsmur Øens In

dre for Øresundstrafikken.

Saltholms

lave Engstrækninger fortsætter sig ud i Havet som

Grunde med ganske lavt Vand over. Intetsteds er Mulighederne gode

selv for Smaabaade, naar de skal nærme sig Kysten. Det samme gæl

der

Amagers

Kyst; naar lige undtages Kysten ved Dragør. Her er der

nogenlunde dybt Vand ind til Stranden, og her har da ogsaa Livet ud

foldet sig i Sildefiskeriernes Tid, ofte lige saa broget og intenst som

ved Skanorhalvøen. Dragør har nu en kunstig Fiskerhavn, og ved Ka

strup har Industrivirksomheder og Nærheden af Drogden skabt en

Kunsthavn trods det lave Vand, der her strækker sig langt ud fra

Kysten.

Skånekysten fra Hälsingborg til Skanorhalvøen har i det hele daar-

lige Havneforhotd. — Den lille Naturhavn ved Råå i Nærheden af

Knähaken er allerede omtalt, her er kun opstaaet et Fiskerleje. Hvor

Høje Aa munder i Sundet, havde Lund i gamle Dage sin Udhavn46),

men Fiskerlejerne er i det hele færre ved Skånes end ved Sjællands

Kyst. —

„Fladt og grundt langt ud skyder det skånske Land sig ud i Øre

sund"47). Kun ved Limihamn er Dybdeforholdene nogenlunde. Naar

denne Bydannelse ikke har kunnet optage Konkurrencen ined Malmö,

men er blevet en Fabriks- og Villaforstad til denne By, ligger det i, at

Ankergrunden her har været mindre beskyttet. Det har opvejet Ulem

pen med det lave Vand ved Malmö48). — Nu fører en dyb, gravet

Rende ind til Malmös Havn, og ogsaa Limhamn har faaet en Kunst

havn. —

ANDRE BYDANNELSER MED MULIG TILKNYTNING TIL

ØRESUNDSTRAFIKKEN.

Vi vil i Korthed betragte Mulighe

derne for Udvikling af en større By med Tilknytning til Sundfærdselen

ved de Kyster, som ligger nær ved det Omraade af Sundet, vi har be

tragtet. I

Sundets nordlige Tragt,

mellem Gilbjærghoved, Kuliens

Nordvestspids og „Halsen", har større Bydannelser ikke kunnet vokse

frem. Da Løbet ind til Søborg sandede til, og Slottet blev nedrevet,

forsvandt den eneste Købstad, der — muligvis — har haft Tilknyt

ning til denne Del af Farvandet. Paa den aabne, for Nordenvinde, og