Øresundsomraadets Anthropogeografi
69
skudte Still|ng, er Tilknytningen til de store Færdselslinier, der dra
ger sig gennem Sundet, og de eksisterede først efter, at Omlands
farten var kommet i Gang. — Det, der før den Tid betingede en Bys
Vigtighed, var dens Beliggenhed i Forhold til Oplandet, og her hai
unægtelig Byer som Roskilde og Lund oprindeligt været mere be
gunstigede end København. — Selv liggende i frugtbare Bygder og
med Vejforbindelse til andre Bygder i næsten alle Verdensretninger
har disse gamle Stæder haft meget bedre Betingelser end Pladsen,
hvor Hovedstaden senere skulde vokse frem; der var kun frugtbart
Land i den Fjerdedel af Omkredsen, der begrænses af Verdenshjør
nerne NV. og SV., og saa paa Øen Amager; mod NV laa Købstaden
Slangerup med sit Opland og mod Vest Bispestaden Roskilde, — der
blev ikke meget tilbage til en By ved Kysten. Her har da ogsaa kun
ligget en Landsby med Gadekær og Marker. Paa en lille Bakke im
denfor Kysten har Kirken faaet sin Plads, — den var indviet til „Vor
Frue", og dens Sognebørn har dels boet i den omliggende Landsby
„Havn", dels i Smalandsbyerne Solbjærg og Serridslev55). Men Ste
det har ikke engang haft Betydning som Centrum for Herredet56), for
Herredstinget er blevet holdt paa Husum Mark i Brønshøj Sogn, ■—
længere inde i Landet. — Omegnen af Havn var gammelt Kongeeje, og
Valdemar den Store ejede endnu Halvdelen af Herredet, efter at Svend
Estridsøn havde skænket betydelige Dele af det til Roskildebispen. —
Aar
1043
laa netop Svend1 Estridsøn ved Havn med de sørgelige Re
ster af sin Flaade, efter at han i et Søslag ved Aarhus var blevet over
vundet af Magnus den Gode57). — Det er første Gang, „Havn" næv
nes, og da karakteristik nok som Tilflugtssted, Nødhavn, for en sla
gen Flaade. — Hvornaar Handelslivet paa Stranden ved „Havn" er be
gyndt at udfolde sig, er det vel endnu vanskeligt at udtale sig om; i
hvert Fald menes det, at det var „længe før Absalon fik København til
Gave af Kongen"58), og den forskellige Ordning af Skatter og Afgif
ter indenfor den nyopstaaede Bys Grænser viser, at der har været
Tale om to Elementer, der h$r blev svejset sammen: den gamle Lands
by og Boderne ved Stranden59). Det er dog næppe forkert at antage,
at noget større Fremmøde af udenlandske Købmænd ikke har fundet
Sted, før Tyskernes By-Ekspansion i Østersøomraadet var sat i Gang,
og før Skånemarkederne havde gydt Liv i Handel og Samfærdsel i den
sydlige Del af Sundet. — I
1167
er „Havn"
vicus,
Landsby, efter
1171
urbs;
disse Aar betegner altsaa dens rent administrative Overgang fra
Landsby til By, markeret ved Opførelsen af Absalons Borg60), mu
ligvis har det kun været de ca.
30
Aar, der gik forud for Købstadens
Oprettelse, der var kendetegnet ved det stadigt voksende Liv paa