DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3. Afsnit

Stege53). — Disse Byer havde sammen med Borre paa Østmøn deres

Blomstring under Sildefiskerierne. — Borre havde vel oprindelig den

bedste Adgang til Havet, men Sandvandringen langs Kysten spærrede

Bugten, den laa ved. — Stege blev ved at eksistere som Købstad,

skønt Havneforhold og Besejlingsforhold er daarlige for Nutidens

Skibe. Det har haft Betydning for Byen, at den har ligget midt i det

lille Opland, Møn danner, og tæt ved Overfarten til Sjælland. —

Kalvehave er blevet hindret i at udvikle sig til Købstad1 paa Grund af

Vordingborgs Nærhed, og fordi Overfarten til Møn ikke yder Betin

gelser for en Købstad paa begge Sider af Farvandet. —

Stubbekøbing ved det meget dybe Farvand, Grønsund, har langt

op i Tiden været en blomstrende Købstad, dens Fremvækst stod ogsaa

i Forbindelse med Sildefiskeriet i Sundet54). — Da dette hørte op,

blev det mindre fordelagtigt for en By at være i god Forbindelse med

Sundet eller Østersøen end at ligge midt i et godt Opland. Da sygner

Præstø, Kalvehave og Borre hen til Fordel for Næstved, Vordingborg

og Stege, og Nykøbing Falster begynder ogsaa at vokse paa Stubbe

købings Bekostning. — Stubbekøbing lod sig imidlertid ikke straks

trænge tilbage paa Grund af de gode Havneforhold. For Byens Triv

sel i Nutiden har det været en Ulempe, at Indsejlingen fra Øst er saa

lavvandet; man kan godt sejle til Stubbekøbing med et stort Skib,

men saa skal man sejle ind gennem Smaalandshavet og Storstrøm

men. —

Stubbekøbing ligger et godt Stykke udenfor de Farvande, hvor

Færdslen fra Kattegat og Østersø samler sig. Noget stort Opland har

Byen ikke, og Indsejlingsforholdene har hindret denne By, — den ene

ste udenfor selve Øresund, der kunde være Tale om, — i at paaføre

Sundets Byer blot en Antydning af Handelskonkurrence. —

Skibsfarten efter Kristian IV’s Tid med de stadig større Skibe

koncentrerede sig mere og mere om bestemte Punkter. Talrige Smaa-

byer var vokset frem ved Sundet, da Sildefiskeriets Smaaskibe besej

lede dets Kyster. Kun een af disse Byer havde Havneforhold, der var

gode og gav Basis for en videre Udvikling. Mens andre Øresundsbyer

gik tilbage, stagnerede, eller dog kun havde ringe Fremgang, blev

København Øresunds store Handelsstad. —

KØBENHAVN.

Det kan maaske undre, at en By som Kø

benhavn, der dog har kunnet udvikle sig til Rigets Hovedstad, til Dan

marks største By og vigtigste Handelsplads, — ikke kan føre sin

Historie saa langt tilbage som flere andre af de sjællandske og skån

ske Stæder. — Men det, der i første Række giver København den frem