DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Afsnit

stad — , laa Fiskerlejet Skvalperup, der fra omkring Aar

1200

beteg

nes som „Nedre Malmö". — Endnu i Midten af

. Aarhundrede eksi

sterede det ældre „Øvre Malmö"39). For Tilknytningen til Skibsfarten

gennem og Handelsrøret i Øresund betød det meget, at Byen laa saa

nær ved de store Fiskepladser, og at den s'elv var en vigtig Fiske

plads. — „Elbogen" kaldte de lybske Købmænd Stedet efter den Bøj

ning, Kysten har. Under Valdemar Atterdag var Byen en tysk Handels-

stad, idet Lübeck ved Freden i Stralsund

1370

havde sikret sig baade

Skanör, Falsterbo og Malmö for et Tidsrum af

Aar; og i Byens

Segl prentede Tyskerne deres Skibsbillede. ■— Aar

1400

var Impor

ten af Sild fra Malmö til Lübeck større end Sildeimporten fra nogen

anden Fangstplads. — Skibsfarten havde maaske ogsaa nok saa gode

Betingelser her som ved den lavvandede Höllvik. Ligesom dér tilveje

bragtes Forbindelsen med Land ved Baade,, men de store Skibe behø

vede ikke at ankre op saa langt fra Land, som ved Skanør. Og da

Skånemarkedernes Betydning som Handelsmarkeder var i Aftagende,

kunde det være en Fordel, at Sildeeksporten foregik fra et Sted, som

paa Grund af Oplandet havde rigere Handelsmuligheder. I det Op

sving af de danske Stæder, der foregaar i Frederik Il s og Christian

IV ’s

Tid, tager Malmö da ogsaa Del. I

1630

’erne havde Borgerne

Byen

større og 8 mindre Skibe paa Søen; det Tal synede ganske

vist ikke meget paa Baggrund af, at København omtrent ved samme

Tid ejede 88 Skibe, — men var dog anseligt for en dansk Provins

by39). I

1602

var Malmö sammen med København og Helsingør Del

tager i Handelen paa Island. Til at begynde med havde København

Ret til at besejle 6 islandske Havne, mens de to andre Byer havde Be

sejlingsret paa

Havne hver. — Tolv Aar senere fik København

Malmö

og Helsingør 8 islandske Havne at besejle; men

1619

er Kø

benhavn ene om Besejlingen af Island40). Malmö var nok en vigtig

Handelsby, men den kunde paa ingen Maade hævde sig overfor Køben

havns Konkurrence. —

Til Stadens Forsvar tjente Slottet Malmöhus og Mure og Grave,

og en naturlig Beskyttelse ydedes af nogle Kær syd for Byen. — Det

flade, lave, sandede Terræn gjorde det let at skabe de Forsvarsbetin

gelser, der ikke fandtes i Forvejen, og i den første Tid under Sven

skerne søgte disse at udbygge Staden til Landsdelens stærkeste Fæst

ning. Forsvarsværkerne var dog allerede forældede, da de

1696

stod

færdige, og

1741

bestemtes det, at naar Landskronas Befæstning var

færdig, skulde Malmös sløjfes. Byen led selvfølgelig meget under

Toldgrænsen gennem Sundet og navnlig under de mange Krige, i hvilke

Danskerne beherskede Havet. — I

1715

havde der i seks Aar ikke