DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

63 / 136

Øresundsomraadets Anthropogeografi 59
havde den korteste Overfart til Skåne, men medens denne Omstæn­
dighed kom det nærmeste Punkt paa den modsatte Kyst til gode og her
skabte en By, hindrede Mangelen paa Opland bagved „Øret" længe
en Bydannelse paa Sjællandssiden31). — Indtil omkring Aar 1500 var
der desuden en Købstad ved Søborg. — Forbindelsen mellem Stedet
og de nærmeste Bygder paa Sjælland var daarlig; først henimod Aar
1800 skabtes en ordentlig Kørevej. — Paa en Bakke, syd for den nu­
værende By, laa en Borg, der, svarende til Befæstningen om „Kår-
nan", skulde tjene til at beskytte Overfarten.
Paa Saxos Tid har her ikke været nogen betydende Bebyggelse,
Helsingør nævnes dog som Købstad i første Halvdel af 13. Aarhun-
drede.
Hverken som Oplandsby eller som Overfartsby har denne Købstad
haft gode Betingelser, den var kun en lille Aflægger af det langt mæg­
tigere Hålsingborg. — Det er først den store Trafik gennem Sundet,
der indvarsles med „Omlandsfarten", som giver Helsingør de store
Chancer.
Borgen rykker ud paa „Krogen", og under Erik af Pommern be­
gynder Opkrævningen af Øresundstolden herfra. — Byen faar efter-
haanden et helt internationalt Tilsnit, dens Borgere har Skibe i Søen,
og i Kraft af, at alle Skibe, der sejler gennem Sundet, maa standse her,
faar Byen en vis Værdi som Stapelplads. — Denne Værdi bevares un­
der skiftende Tilskikkelser lige til det Aar, da Øresundstolden ophæ­
ves. — Det, der hindrede Helsingør i fuldtud at udnytte de gunstige
Forhold, som Øresundstolden skabte, og det, der truede Byen med en
Katastrofe, da denne Told ophævedes, var de slette Havneforhold.
Ikke blot fandtes der ingen Naturhavn, men Materialetransporten van­
skeliggjorde Anlægget af en Kunsthavn. „Slotshavnen", der blev an­
lagt af Chr. IV, sandede til, efter 1660 hører man intet mere om den32).
Dog har der muligvis været et middelalderligt Havneanlæg syd for
Byen, hvor Isskruningerne var mindre, og hvor Bølgeslaget ikke brød
saa kraftigt paa som ved Kronborgpynten33). Et Indtryk af, hvor
stærke Forandringer Kysten her har været udsat for, faar man
ved Beretningerne, der foreligger om Ændringer af Kystlinien blot i
sidste Aarhundrede. „1817 bortskylledes, •— efter at der forud var af-
lejret store Sandmasser ved Svingelen s. f. Helsingør, et saa stort
Stykke af Sjællandsøre" at Strandvejen maatte forlægges.
„Marienlyst ligger paa Sand, væsentlig opskyllet siden 183534)".
Helsingør fik dog sin Kunsthavn, men først i sidste Halvdel af 19.
Aarh. — Kunsthavnen, Jærnbanen og den voksende Trafik paa Sve­
rige har standset den truende Tilbagegang, i samme Retning har en