FinsenInstitutet

fremkalde Sten. Hvis dette var Tilfældet, maatte Sten i Urinvejene ogsaa

forekomme hos Patienter med Bløddelstuberculose.

Hvis man ønsker en Forklaring paa, hvorfor Sten i Urinvejene netop dannes

hos Patienter med Led- og Knoglesygdomme, er yderligere Undersøgelser nød

vendige. En Undersøgelse af, hvorvidt Stenene fremkommer under

bestemte

Perioder

i Led- og Knoglesygdommenes Udvikling, kunde muligvis lede paa

Sporet. Det kunde f. ex. tænkes, at de første Stenkerner dannedes i Perioder,

hvor en Destruction af Knoglevæv fandt Sted.

40 af de 41 Stenpatienter led af infectiøse Arthriter eller Ostiter, der paa

eet eller andet Tidspunkt var ledsaget af Destruction af Knoglevæv: 38 af Led-

og Knogletuberculose og 2 af Coxitis Osteomyelitica. En Patient led af Spon-

dylarthritis anchylopoetica. (De to Tilfælde af Coxitis Osteomyelitica medregnes

i det følgende i Gruppen Led- og Knogletuberculose, idet de kun ved Ætiologien

adskiller sig fra disse). Fraregnes de to Patienter, hos hvem der fandtes Infec-

tionssten og Patienten med Spondylarthritis, resterer der 38 Patienter med

Led- og Knogletuberculose (eller Coxitis Osteomyelitica) og Stendannelse i

uinficeret Urin.

I 20 af disse 38 Tilfælde fandtes ved spontan Stenafgang i Tilslutning til

en af de første Ureterkoliker eller ved Røntgenundersøgelse kort efter første

Stensymptom

smaa

Konkrementer (under Ærtstørrelse — de fleste hirsekorn-

store eller mindre).

I 13 Tilfælde var de eneste Konkrementsymptomer een eller flere typiske

Ureterkoliker ledsaget af Hæmaturi. Det er rimeligt at antage, at det ogsaa i

disse Tilfælde har drejet sig om Smaakonkrementer, der har unclgaaet Op

mærksomheden.

I 3 Tilfælde konstateredes ca. nødkernestore Sten henholdsvis 3, 4V2 og 36

Maaneder efter de første Stensymptomer og i 1 Tilfælde en dueægstor Blære

sten uden sikre forudgaaende kliniske Symptomer.

a f 38 Tilfælde var de første Stensymptomer altsaa sikkert eller næsten

sikkert Udtryk for Tilstedeværelsen af ganske smaa Sten — i yderligere 4 T il

fælde kan Stenene ikke have været store ved første Stensymptom (mindre end

Nødkerne).

Det er derfor rimeligt at antage, at Stendannelsens første Begyn

delse i det langt overvejende Antal af disse Tilfælde

ikke kan have ligget længere

Tid før Tidspunktet for første Stensymptom.

Undersøger man nu Relationen mellem Tidspunktet for disse første Sten

symptomer — d. v. s. det omtrentlige Tidspunkt for Stendannelsens Begyndelse

— og de Perioder i Knoglesygdommen, hvor Knogledestruction finder Sted,

naar man følgende Resultat:

Hos 15 Patienter fremkom første Stensymptom i den Periode, hvor fremad

skridende Knogledestruction røntgenologisk kunde paavises.

270