Undersøger man de 28 Patienter, der nævnes under 1— 3, viser det sig, at
der hos 11 af de 17 Lumbalspondyliter kunde paavises Psoasabscesser — hos
yderligere 2 var Tilstedeværelsen af Psoasabsces tvivlsom. I 3 af disse T il
fælde fandtes dog Abscessen og Stensymptomerne paa modsat Side og i 1 T il
fælde kunde Stenenes Side ikke bestemmes. I 9 Tilfælde fandtes altsaa sam-
sidige Abscesser og Stensymptomer. I 7 af disse Tilfælde er der foretaget
Urografi, uden at der er fundet Tegn til Dilatation af den paagældende Ureter.
I intet Tilfælde af Sacrocoxitis eller Coxitis er der fundet Tegn til Sænk
ninger eller Processer i det lille Bækken — og Retentionstilstande i Urinvejene
har ikke kunnet paavises ved Urografi.
Man kan kort sige, at kun hos 9 af 39 Patienter med Sten har der været
en reel Mulighed for Retention i Urinvejene i samme Side, hvor Stenene var
localiseret. I intet Tilfælde har man dog kunnet paavise en saadan Retentions-
tilstand ved Urografi.
Til Sammenligning med denne Gruppe Patienter med Sten i Urinvejene kan
opstilles en Gruppe af Bløddelstuberculose — 31 Patienter med Salpingitis og
Peritonitis tuberculosa — hvor ingen Stensymptomer forekom. Hos
alle
disse
Patienter fandtes ved Explor. recto-vaginal. Betændelsesprocesser i det lille
Bækken — oftest store faste Udfyldninger, om hvilke man rent umiddelbart
vilde tro, at de kunde danne en betydelig Hindring for Urinens Afløb gennem
Uretererne. Dette — i Forbindelse med de relativt faa Tilfælde af Psoas
abscesser etc. hos Stenpatienterne — tyder ikke paa, at locale Processers Tryk
paa Urinvejene spiller nogen væsentlig Rolle for Stenenes Fremkomst.
Det skal lige omtales, at
Nyretuberculose
har været nævnt som mulig Aarsag
til Urinvejssten. Hos de her undersøgte 39 Patienter med Urinvejssten fandtes
kun i 3 Tilfælde Tubercelbaciller i Urinen. Kun i et af disse Tilfælde var
Tubercelbacilurien Udtryk for en Nyretuberculose, og denne Nyretuberculose
var localiseret paa modsat Side af Stenene. I de resterende to Tilfælde var
Tubercelbaciluriens Aarsag en Genitaltuberculose.
I vore 39 Tilfælde af Urinvejssten fandtes altsaa intet Holdepunkt for en
Aarsagsforbindelse mellem Nyretuberculose og Urinvejssten.
I det foregaaende er nu vist, at visse Faktorer, der i Almindelighed frem
mer Stendannelsen ved at vanskeliggøre Urinvejenes Tømning eller ved ligelig
Forhøjelse af
alle
Koncentrationer i Urinen (langvarigt Sengeleje, locale Be
tændelsesprocesser, nedsat Diurese) virker i større eller mindre Grad saavel
hos en stor Gruppe Patienter med Bløddelstuberculose som hos de Patienter
med Led- og Knogletuberculose, hvor Urinvejssten forekommer. Det er mu
ligt, at disse Faktorers Tilstedeværelse er en nødvendig Forudsætning for
Stendannelse i Urinvejene — men
alene
er de øjensynlig ikke i Stand til at
269