Naar en Urinvejsinfection
ikke
foreligger, er en Aarsagsforbindelse mellem
Knoglelidelsen og Urinvejskonkrementerne betydelig vanskeligere at faa Øje
paa — og man kan ikke sige, at de forskellige Forfatteres genetiske Over
vejelser har baaret væsentlig Frugt.
Stillingen er i Øjeblikket den, at man kan opstille en Række Muligheder
for Aarsagssammenhæng mellem Knoglelidelser og Konkrementdannelse i uinfi-
ceret Urin uden at det dog er muligt at afgøre, hvilke af disse Aarsagsforbin-
ser, der sædvanligvis er virksomme — om een er tilstrækkelig eller flere nød
vendigvis maa være samvirkende.
De Aarsagssammenhænge mellem Knoglelidelse og Konkrementdannelse, der
er nævnt som mulige af de forskellige Forfattere, kan resumeres saaledes:
I. Knoglelidelser fremkalder
Ændringer i Urinvejene,
der begunstiger Sten
dannelsen.
a.
Vanskeliggørelse af Urinvejenes Tømning
med deraf følgende Urin
stase
enten
paa Grund af Tryk udefra af selve Knoglelidelsen eller
derfra udgaaede Betændelsesprocesser
eller
paa Grund af langvarigt
Sengeleje. (Herved forøges Mulighederne for Udfældning og Reten-
tion af de stendannende Stoffer. De øgede Muligheder for Infection
vedrører ikke de »primære« Stens Genese.)
b.
Ændringer i Urinvejenes Slimhinder
(Forkalkninger, Nekroser etc.)
fremkaldt af Intoxikation eller Betændelsesprocesser udgaaet fra eller
sideordnet med Knoglelidelsen (t. ex. Nyretuberculose).
II. Knoglelidelsen fremkalder saadanne
Ændringer i Urinens Sammensæt
ning,
at Stendannelsen begunstiges.
a.
Forøget Concentration*) af Calcium og Fosfor i Urinen
paa Grund af
1. direkte local
Nedbrydning af Knoglevæv
2.
Decalcification
af hele Skelettet paa Grund af langvarigt Senge
leje (Inaktivitetsatrofi) eller almindelig Intoxikation
3.
stærk Fordampning fra Hudoverfladen
med deraf følgende
N ed
sættelse a f Diuresen
fremkaldt af en energisk Frilufts- og Lys
behandling.
4.
forøget D-Vitamindannelse
i Organismen paa Grund af kraftig
Lysbehandling
*) Det er
Concentrationen
a f disse Stoffer og ikke den pr. Døgn udskilte Mængde, der
kan tænkes at have Indflydelse paa Udfældningsforholdene i Urinen.
264