(De mange Urinvejssten fundet hos Patienter med Hyperparathyreoidisme
er ikke medregnet i denne Opstilling.)
Blandt Fracturerne udgjorde Columnafracturerne en stor Gruppe: 52 af de
128 Fracturer. Mange af de øvrige Fracturer var komplicerede Fracturer
af større Knogler. Blandt Gruppen »Diverse« findes Tilfælde af Spondylitis
ankylopoetica, Spondylitis deformans, Polyarthroiter, Mb. Calvé-Perthes.
De betydningsfuldeste Arbejder fra de senere Aar angaaende Forekomsten
af Urinvejskonkrementer ved Knoglesygdomme er udført a f :
Goldstein & Abehouse
5,
L . A . Key®, Bernhard Paus
1,
R. G. Pulvertaft8,
L. U. Pyrah & F. C. Fowweather*.
De Forfattere, der har beskæftiget sig med disse Stenformer, har naturligvis
ogsaa søgt at klarlægge Aar sagerne til disse Stens Fremkomst — spec. Aarsags-
forbindelsen mellem Knoglelidelsen og Urinvejskonkrementerne.
I en Del Tilfælde er en saadan Aarsagssammenhæng ganske klar — nemlig
i en væsentlig Del af de Tilfælde, hvor der — inden Stenenes Fremkomst —
findes en urinstofdecomponerende Infection i Urinen. Stenenes direkte Aarsag
er ganske vist i disse Tilfælde Infectionen — men Knoglelidelsen er i en Del
Tilfælde i væsentlig Grad medvirkende til Urinvejsinfectionens Fremkomst.
Dette gælder særlig de svære Columnafracturer, idet disse meget hyppigt er
ledsaget af Blærepareser, der i høj Grad begunstiger Fremkomsten af en
Urinvejsinfection. Knoglelidelsens Betydning i disse Tilfælde svarer til Betyd
ningen af andre Faktorer, der fremkalder Blæreparese, Urinvejsinfection og
Sten — f . ex. Lidelser i Centralnervesystemet: svære Former for Poliomyelitis
etc. I andre Tilfælde synes Knoglelidelsen og Urinvej sinfectionen mere side-
ordnede Virkninger af samme Aarsag: En acut universel Infection localiserer
sig dels i Knoglesystemet som Osteomyelitis, dels i Urinvejene. Infectionen
kan maaske ogsaa først localisere sig i Knoglesystemet — som ved de kom
plicerede Fracturer — og dernæst metastasere til Urinvejene. Endelig medfører
jo mange Knoglelidelser langvarige Sengelejer, og dette kan formentlig ogsaa
begunstige Fremkomsten af en Urinvej sinfection.
Kort sagt: i disse Tilfælde er det Urinvejsinfectionen, der er den direkte
Aarsag til Stenene. Knoglelidelsens Betydning som Aarsag til Infectionen kan
være ganske aabenbar, men skyldes ikke, at det drejer sig om en Lidelse i
Knoglevæv, men derimod Lidelsens Lokalisation, dens infectiøse Karakter eller
dens Behandling med langvarigt Sengeleje. Sygdomme udenfor Knoglesystemet,
der er af infectiøs Karakter, fremkalder Blæreparese eller behandles med
langvarigt Sengeleje, kan have nøjagtig samme Virkning.
263