261 / 480
paaviselig forværring i tilstanden. Dette taler i nogen grad imod den opfattelse,
at et svangerskab, der har bestaaet i nogle uger, allerede paa dette tidspunkt
skulde have begyndt en skadelig paavirkning af patientens lidelse.
Konklusionen af den foretagne undersøgelse maa blive, at en kvinde, der
har haft en kirurgisk tuberculose, som klinisk — og røntgenologisk — er gaaet
i ro, kun løber en meget ringe risiko ved senere at gaa et svangerskab igennem.
Der synes saaledes ikke at være tale om nogen alvorlig paavirkning af kvindens
gamle focus. Dette gælder, hvad enten lidelsen har været lokaliseret i over-
ekstreiniteterne eller i de dele af skelettet, der særligt udsættes for belastning
under svangerskabet, nemlig columna og underekstremiteterne.
Det er derimod paafaldende mange kvinder, hvis første udbrud af en kirur
gisk tuberculose kommer i tilslutning til et svangerskab. Muligvis skyldes denne
forskel i svangerskabets indflydelse paa den kirurgiske tuberculose, at kvinderne
i den sidstnævnte gruppe ikke er i besiddelse af de gennem en sygdomsperiode
erhvervede antistoffer og derfor staar »ubeskyttede« overfor selv en ringe paa
virkning af den almindelige modstandskraft.
Indicationerne for at foretage abortus provocatus hos kvinder, der har haft
en knogle- eller ledtuberculose, kan saaledes trækkes ret snævert. Hvis lidelsen
klinisk er gaaet i ro, afgiver den i sig selv ingen indication for at afbryde et
svangerskab. Derimod kan kvindens almentilstand være saa ringe, at denne
komplikation til en overstaaet kirurgisk tuberculose kan afgive indicationen.
Hos en kvinde, der har en aktiv kirurgisk tuberculose, som hidtil har vist et
godartet forløb, er der efter dette materiale næppe grund til at vente en særlig
skadelig paavirkning fra et indtraadt svangerskabs side.
258