144 / 372
sig selv sprang Kongen op, greb 100 Rosenobler
og rakte ham til Tak for den gode Tidende,
knælede saa atter og takkede Gud og skyndte sig
derpaa ned til sin Hustru og den nyfødte Søn.
Alt dette havde kun været nogle faa Minuters
Sag; men der var meget at ordne, førend man
kunde lade Nogen komme ind. Den Lille maatte
først svøbes og hvert Spor af Begivenheden fjernes
fra Dronningens Værelse, førend Kongen kunde
indlades. Han maatte da taalmodigt vente udenfor
Helligdommen, det gik ham ikke bedre end andre
Ægtemænd, Barselstuens Tærskel betegnede Grænd-
sen for hans Magtfuldkommenhed. Den første,
der blev istand, var den Lille. Med straalende
Ansigt bragte Bedstemoderen ham ind, vadsket og
sirligt svøbt, og forestillede ham for hans Fader.
Henrykt tog denne sin førstefødte Søn i sine Arme,
kyssede ham og betragtede smilende de spæde
T ræk ; naar han saa rigtig til, kunde han dog vist
finde Spor af al den Storhed, som Havfruen havde
varslet ham. Saa meldtes der, at der nu var i
Stand hos Dronningen. Kongen ilede derind og
traf hende hvilende i den store Himmelseng, hvis
Omhæng dæmpede Belysningen over de blege Træk,
mat og medtaget, men med et saligt Smil i de