145 / 372
134
glanclsfulde Oine og om den ellers saa kjække,
nu af Smerten ligesom forfinede, lille Mund. Hun
var nylig vaagnet af Besvimelsen, hendes første
Ord havde gjaldt hendes Husbond. Nu stod han
foran hende og lykønskede hende, og ved Synet
af ham vendte atter Livets og Glædens Rødme
tilbage paa hendes Kinder. Derpaa vendte Kongen
sig til de Omværende, til hans Svigermoder og
Adelsfruerne, og takkede dem hver især hjerteligt
for den Hjælp, de havde ydet hans Hustru. Her
med var Dagens Begivenhed til Ende, Alle fra
den Ældste til den Nyfødte styrkede sig paa for-
skjellig Vis og søgte saa den Hvile, hvortil de
Alle saa haardt kunde trænge.
Det har været en svagere Efterslægt forbe
holdt at gjøre Erfaringer angaaende de Farer, der
true saavel Moder som Barn i de første Dage efter
Fødslen.
Datiden levede i lykkelig Uvidenhed
derom.
Med Barnets Komme til Verden ansaa
man den hele Sag for endt og udsendte strax
Indbydelser til Barselgildet. Allerede Dagen efter
Christian den Fjerdes Fødsel begyndte man derfor
paa Forberedelserne til Festen. De første Forholds
regler, der bleve tagne, var dog ikke Udstedelsen
af Indbydelser; Frederik den Anden begyndte som