143 / 372
maaske kunde hjælpe, En som Alle havde omtalt
som en erfaren Kvinde, Hofpræsten Christoffer
Knopfs Hustru, som man vidste var paa Slottet.
Hurtigt fik hun sendt Bud efter hende, og Budet
traf hende just, som hun stod udenfor Slotsporten
og ventede paa Efterretninger deroppe fra. Strax
var hun villig, men lob dog først for at hente et
Par andre haandfaste Kvinder, der med hende
kunde løfte og haandtere den Syge.
Det var et
Diebliks Sag at faae dem samlede, og i et Nu gik
det op ad Trapperne; men neppe naaede de Døren,
førend deres Komme var unødvendigt, Dronningen
var i samme Dieblik lykkelig nedkommen med
en Søn.
Med glad Forbauselse overbeviste man sig om,
at Barnet aandede og var friskt og velskabt; det
overlodes derpaa til en Del af Kvindernes Behandling,
Resten bragte den besvimede Dronning til Sengs.
Som en Løbeild fiøi Efterretningen over Slottet.
Først bragtes den naturligvis til Kongen.
Han
laa just bleg og opløst i Angst og Smerte knæ
lende i sit Kammer, da han hørte hurtige Trin
paa Gangen. Det var hans Svigermoders Kantsler
Joachim Straalendorf, som kom løbende for at
bringe ham det glædelige Budskab. Som ude af