195 / 286
i
kom især til at præge O p
bygningen efter den store
Ildebrand i 1728, hvor hen
ved 1500 Bygninger lagdes i
Aske. En ny Periode havde
dermed holdt Indtog i Ho
vedstadens A rk itek tu rh isto
rie, hvoraf Frugten blev Mol
bergtidens
„disciplinerede“
Gadeprospekter, som vi kan
glæde os over paa sam
tidige Kobberstik og i høj
Grad har Lov til at misunde.
Vartov, hvis Hovedopforelse
kom til at foregaa efter den
store Brand, blev et smukt
Stykke Inventar fra dette
i arkitektonisk Henseende or-
densprægede Holbergtidens
Kobenhavn.
Arkitekten var Overlandbygmester
Johan Cor
nelius Krieger,
en Hollænder, som blandt andet
har bygget Moltkes Palæ i Bredgade og haft Over
opsynet med Opførelsen af Fredensborg Slot, hvor
han helt og holdent selv var Mester for „Neben-
bygningerne“, Marskalhusene, Slotskirken og Stal
dene. Samme Mand holdt stæ rk t paa Fastholdel
sen af de hævdvundne Gavlkviste under Nyopfo-
relserne i København og standardiserede denne
Hustype i sin Bog: „Berechnungen und Desseins
auf drei differente grundgemauerte Gebäude“
(1729). Paa V a rto v saa han da ogsaa sit Snit til at
faa et Par af Holberggavlene anbragte.
Bygningens Floj mod Løngangsstræde er den
ældste, og heri var en Kirke, som ombyggedes ved
Stiftelsens Udvidelse 1754—55,
10
Aar efter at
Fløjen mod Farvergade med Forstander- og P ræ
stebolig fuldendtes. Saa sent som i 1840 foretages
den sidste Tilbygning, den fjerde Fløj inde i Ga a r
den. Det vigtigste og eneste bemærkelsesværdige
ved Va rtov s senere Historie er som bekendt
Grundtvigs Præstegerning i Kirken, der strakte
sig fra 1839 til hans Død.
Foruden Va rtov kan den danske Vitruvius og
Thurahs anden Københavnsskildring fra 1748,
„Hafnia hod ie rna “, opregne og afbilde en Række
offentlige Bygninger, alle hæderlige, harmonisk
samstemmende Huse, som satte deres umiskende
lige Præg paa Holbergtidens København: Raad-
huset mellem Gammel- og Nytorv, Vaisenhuset
paa Nytorv, hvor Domhuset nu ligger, Børnc- eller
lug thu se t paa Lagkagehusets Plads paa Chri-
s l -aa. « i .-a i a X
. T
'ÖI
¿a,
m
9
5
i
Stueplan af V artov efter „Danske V itruvius“ 1746.
stianshavns Torv (der omtales som „indeholdende
over 500 vanartige Personer af begge Kion“), Ko
mediehuset og Giethuset paa Kongens Nytorv, So
etatens Bygninger og mange andre. De fleste af
disse offentlige Institutioners Huse er forsvundne,
og andre, f. Eks. en Del af Adelspalæerne, frem
træder nu i en saa mishandlet Skikkelse, at de
svært lader sig genkende, berøvede deres selv
stændige Tage, forhøjede og udlignede med G a
dens øvrige triste Facadehuse, — eller, som det nu
karakteristisk nok paa københavnsk Dialekt hed
der, „E jendomme“. Dette gælder meget fine Pa
læer som det Danneskiold-Laurvigske i Store Kon
gensgade (Nu Forsikringsselskabet London), det
Holsteinske Palais i Stormgade (Landbygningernes
alm. Brandforsikring), det Lercheske i Slotsholms
gade. Gid man havde Raad til at tage de øverste
Etager af dem igen og sætte deres tabte Tage paa
Plads; de vilde hver for sig blive en Pryd for Byen.
I Stedet for nogle af Barokhusene har vi faaet
Empirens og Klassicismens Ny vindinger, men si
den Klassicismens Dage, med al Respekt for hæ
derlige Beboelseshuse i nyeste Tid som f. Eks.
Lagkagehuset paa Christianshavn, — hvem kan
pege paa uomtvistelige Gevinster, som skønheds
mæssig set fuldtud har kunnet opveje, hvad der
gik tab t? Man har klemt, man har trykket, man
har forsiret, man har afskrællet og man har kon
strueret; men det selvfølgelige, klare og indly
sende Skønne, det, som bringer Ø jet Ro og Glæde,
saa man føler, at det kunde ikke være anderledes
og bedre gjort, — hvor er det blevet af?
2 9