193 / 286
arbejder og andre Bygningsforbedringer, der ud
fores med T ilskud efter denne Lov. De enkelte
Laan kan ikke overstige 35 pCt. af den af vedkom
mende Kommunalbestyrelse godkendte Udgift til
A rbejdets Udførelse, og sikres ved Panteret efter
allerede eksisterende Prioriteter indenfor en Laa-
negrænse af 90 pCt. af Ejendomsskyldværdien.
Laanenes Amortisering sker ved, at der af Laa-
nets Hovedstol svares en fast aarlig Ydelse af
10
pCt., hvoraf 4,5 pCt. af den til enhver Tid skyl
dige Restgæld er Rente,
0,2
pCt. af Hovedstolen
Bidrag til en Reserve- og Amortisationsfond og
Resten Afdrag. Pantebrevene er stempelfri og ting
lyses uden sædvanlig Afgift til det offentlige.
Og hvilke A rbe jde r falder saa ind under Loven
som berettigede til at opnaa Stotte i Form af Til
skud eller Laan? Som
almindelige Istandsættelses-
og Vedligeholdelsesarbejder
betragtes i Korthed
sagt saadanne A rbejder, hvorved den paagældende
E jendom sættes i tilsvarende Stand som tidligere,
som f. Eks. Maling og anden Istandsættelse af Fa
caden, Reparationer af Taget, udvendige og ind
vendige T rapp e r o. 1. Som
Bygningsforbedringer
- hvortil der foruden Tilskud ogsaa kan opnaas
Laan — henregnes A rbejder af mere varig Karak
ter som Isoleringsarbejder, Tætning af Vinduer og
Dore, Udskiftning af utidssvarende Varmelednin-
ger (ogsaa med Henblik paa Overgang til Brug af
indenlandsk Brændsel), Opsætning af brændsels
besparende Ovne, Installation af Vand og Gas,
Omlægning af Vand ro r (for at undgaa Frostbcska-
digelse), Installation af W. C., Udbedring af daar-
lig Fundering, Ombygning af Butiker til Beboel
seslejligheder, men derimod ikke f. Eks. Installa
tion af Elevator, der vel kan siges at være en For
bedring, men anses som faldende udenfor Lovens
Liensigt. Ligesom der som foran nævnt er en
Grænse opad for, hvad der kan opnaas Tilskud og
Laan til at udfore, er der en Grænse nedad, idet
det udtrykkelig siges i Loven, at der af Ministeriet
kan fastsættes visse Grænser, hvorved Smaaarbej-
der undtages fra at opnaa Tilskud eller Laan. Det
maa ogsaa nævnes, at der til almindelige Istand
sættelsesarbejder (Reparationer) efter Loven kan
erholdes Tilskud, men ikke Laan.
Kontrollen med de Arbejder, til hvis Udførelse
der er blevet bevilget Stotte, føres af de respek
tive Kommunalbestyrelser efter nærmere af Mini
steriet fastsatte Regler.
Ved egentlige Bygningsforbedringer vil der alt-
saa kunne regnes med Støtte baade i Form af Til
skud og Laan til Udførelse af Arbejder, der vil
kunne gøre den paagældende Ejendom driftsmæs
sig mere rentabel, men det er iøvrigt i Loven fast
sat, at cn Ejers Adgang til Lejeforhøjelse begræn
ses, for saa vidt angaar Forandringer, hvortil del
er ydet Støtte efter Loven, til alene at angaa 70
pCt. af Udgifterne til Forbedringerne. Ved almin
delige Istandsættelsesarbejder (Reparationer), til
hvilke der som nævnt i Henhold til Loven kan op
naas Tilskud, men ikke tillige gives Laan, maa den
ydede Støtte forstaas som en Hjælp til delvis
Dækning af de Meromkostninger, som nu ved
Prisstigningerne melder sig, fordi de paagældende
Arbejder har været udskudt.
At mange Husejere vil gøre Brug af den ved
denne Lov hjemlede Adgang til at faa deres E jen
dom sat i Stand, tør anses for hævet over enhver
Tvivl. Det er en betydelig Samfundsopgave, man
her vil bidrage til at faa løst. Samtidig med, at
Foranstaltningen tilsigter at skaffe Arbejde, vil
den i hygiejnisk Henseende kunne blive til stor
Fordel for mange og i æstetisk Henseende til
Glæde for endnu flere. Maaske vil vi ved denne
Lovs Hjælp kunne blive forskaanet for at skulle
se paa de mange miserable Facader, der i Øjeblik
ket skæmmer vore Gader, og maaske kunde det
Arbejde, der her paabegyndes, give Stødet til, at
det ved Lov fastsloges som en Pligt ved Afvask
ning, Maling eller paa anden Maade at holde de
mod offentlig Gade vendende Facader i sømme
lig Stand.
Det vil muligvis kunne indvendes, at dette sid
ste er en egoistisk betonet Betragtning, ikke helt
stemmende med Tidens Alvor. Hertil maa svares,
at den heromhandlede Lov jo nu engang efter sin
Ordlyd ikke selv lægger Skjul paa, at den tager
Sigte ogsaa paa Bygningernes Ydre, og netop Huse
nes Ansigt ud mod Offentligheden er et Forhold,
der i særlig G rad kalder paa denne Forenings In te r
esse, samt at det vilde være ret meningsløst at
give offentlig Støtte til de paagældende Arbejder,
dersom Husenes Ydre ganske stille kan faa Lov til
at forfalde, hvorved et Beløb paa 30 Millioner Kr.
for dette Punkts Vedkommende vilde være ofret
forgæves. Almindelig Vedligeholdelse af LIusfa?a-
der er nu engang ingen Statsopgave. Dette A r
bejde maa paahvile den enkelte Flusejer, og den
Lov, der nu er ført ud i Livet, bør ikke opfattes
som en Pude, paa hvilken man kan lægge sig til
Hvile i Fortrøstning, til, at der, naar Fa?aderne
næste Gang trænger til Maling, igen vil blive ved
taget en Lov, der stiller 30 Millioner til Raadighed
i heromhandlede Øjemed.
O tto Åsmussen.
2 7