189 / 286
V i n » l i c n h o r i i .
D
et var den sørgelige Brand, som den 26. Fe
bruar 1794 lagde Christian den VFs pragt*
fulde Christiansborg i Aske, der blev Anlednin*
gen til, at Harsdo rff kom til at skabe Amalien*
borgs skanne Kolonnade.
Kongefamilien stod efter Branden husvild i sin
egen Hovedstad, og Tanken vendte sig som na*
tuligt var til Amalienborg Palæerne, som blev
kobte og ombyggede af Harsdorff, der forbandt
Midterpalæerne med Endepalæerne ved at sætte
en Etage paa de lave Forbindelsesbygninger, og
som ved sit Mesterværk Kolonnaden skabte den
ønskede Forbindelse mellem Repræsentations*
lokalerne i Christian den V l l ’s Palæ og Konge*
familiens daglige Lokaler i nuværende Christian
den IX’s Palæ.
Kolonnaden er som bekendt bygget af Træ,
Omkostningerne maatte holdes indenfor 19.000
Rdlr., derfor blev Fundamenterne lagt med kas*
serede Sandsten og sværtede, forbrændte og iov*
rigt ubrugelige Mursten fra Christiansborgs Skor*
stene, og Taget blev tækket med Blik. Bygnin*
gens Levetid var kun beregnet til 10—12 Aar, og
allerede i November 1794 stod den færdig. (Den
fylder saaledes om et Par Maaneder 146 Aar). Fra
Christiansborg Slotsplads flyttedes 20 Glaskugle*
lygter til Amalienborg, og disse Lygter tændtes i
Modsætning til alle andre Lygter i Hovedstaden,
hvad enten det var Maaneskin eller ej. Efter Bil*
leder at domme har disse Lygter bestaaet af en
sojlcformet Basis af Sandsten, hvorfra et Metal*
stativ med „Glaskuglen“ rejste sig i Vejret. Disse
Lygter har utvivlsomt harmoneret fortræffeligt
med Barokbygningerne, de har sikkert været for*
delte med 4 foran hvert Palæ og 4 omkring Ryt*
terstatuen. — Mon Amalienborg Plads ikke har
været al lerskønnest dengang!
Omkring 1856 blev Tran afløst af Gas, og andre
Lygteformer blev anbragte ganske ude af Palæer*
nes Stil.
Aarene gik, og i 1886 tegnede 11erholdt de store
Kandelabre, som nu kranser Rytterstatuen, de
blev opsatte i 1900, og vistnok samtidigt tegnede
Herholdt Mosaikmønsterbrolægningen, som smyk*
ker Pladsen langs Palæerne og omkring Rytter*
statuen. Endelig blev der — vel paa G rund af
den stigende Trafik igennem Kolonnaden, hvor
al kørende Frædsel skal ske gennem Midtaabnin*
gen, — anbragt 4 Gaslygter lige foran de skønne
joniske Sojler, de to mod Pladsen og de to
mod Amaliegade; de nuværende Lygter har staaet
der siden 1911. A t de virker i høj Grad skæm*
mende paa Bygningsværket, maa enhver sikkert
erkende, de bor snarest fjærnes og erstattes med
et elektrisk Belysningsarrangement, som ikke gri*
ber forstyrrende ind i Arkitekturen.
For kortere Tid siden maatte Sandstensbaserne
for de store Kandelabre om Ry tterstatuen erstat*
tes med Bremersandsten, da de oprindelige var
ganske forvitrede, og samtidig blev Mosaikbrolæg*
ningen repareret; Reparationen er dog uhyre sko*
deslost udfort, idet baade gule og røde Sten er drys*
set ud i de Partier, hvor Stenene skal være hvide.
Man maa haabe, at Lygterne ved Kolonnaden
snarest fjernes, og man maa onske, at de øvrige
Lygter paa Pladsen bliver erstattede af andre i
Stil med Palæerne, dette gælder ogsaa de store
Kandelabre, som næsten knuser Rytterstatuen, og
endelig maa Mosaikarbejdet bringes i sømmeliii
Orden.
5/9
1940.
V. Eilschou Holm.
2 3