194 / 286
v
-
.
Façade af V artov efter „Danske V itruvius" 1746.
V a r t o v .
at#
Billedhugger. Greve Eigil Knuth.
A
t gamle, faldefærdige Bygninger gaar al ko-
- dets Gang og erstattes aff nye, tidssvarende,
er der i Almindelighed ikke noget at sige til og
især ikke, naar E rstatningen giver nye Værdier,
baade praktiske og skønhedsmæssige i Stedet for
de tabte. N a a r man alligevel imødeser Vartov s be
budede Nedrivning med Ængstelse og gerne saa
den undgaaet, har det sine triste G runde; der er
fa re t h a a rd t frem mod det gamle kob en h av n gen
nem T iderne og gøres de t stadig. Nybygninger er
skudt op paa det Gamles Plads paa en Maade, der
ofte viste sørgelig Mangel paa Plan, og Nybygn in
gerne selv virkede forstemmende ved a t afsløre
Brister paa de simpleste arkitektoniske Skønheds-
love, paa den i god gammel Haandvæ rk stradition
nedarvede Sans for Materialers Anvendelse, for
Proportionering og Profilering, ja selv paa det al
lermest elementære og hovedsagelige: Følelsen for
Volumenet i Bygningen med, hvad dertil horer an
dragende Mures Hojde og Bredde, Tagets Hæ ld
ning og V induers Anbringelse, kort sagt, Fornem
melsen af selve
Huset,
— den Grundenhed, som
alle primitive Folk er fodt med at have Forestil
ling om i en eller anden Skikkelse, ligesom Fuglene
har Fornemmelse for Hojde, Bredde, Dybde og
øvrige kon stru k tio n af deres Rede,
Mod den Planloshed, som det ihærdigt „moder
niserede“ ko b e n h a v n frembyder alt for talrige
Eksempler paa, ligger V a rtov der som en Rest fra
en Tid, hvor man vidste at praktisere Byplanlæg
ning, hvor man kunde bygge ensartet, roligt og
smukt, og hvor man — og det var netop en af
G rundene til det foregaaende — endnu vidste,
hvad et Hus var. V a r to v er ikke noget større
kun stvæ rk , kun vores altfor udb red te Uformaaen-
hed hæver den i Ve jre t; de t er en ganske jævn og
ligefrem ka rré e , men bygget med alle gode T ra
ditioner i Behold. Den omgærder smuk t og ukunst
let med sine Længer den G rund mellem tre Ga
der, som er blevet den tildelt, gor ingen Forsøg
paa at hævde sig eller være intelligent ved Siden
af, men er tilfreds med sin Mission, a t hvile i sig
selv og pa a sin Grundtegning, det fornuftigste og
fornemste, en Bygning kan gøre. Og saa er Vartov
alligevel langtfra glædeslos; —- der er Rythme og
Æ ste tik i dens lange V induesrader.
Hvo rna a r er den bygget?
I Thu rahs „Danske V itruv iu s“ fra 1746 staar at
læse om bemeldte Wartow -Hospital: „Iblant de
mange herlige Stiftninger, som erc i kiøbenhavn,
for at underholde Fattige, Enker, Fader- og Mo
derløse, og vanføre Mennesker eller krøblinger, er
dette Wartow -Hospital et med af de anseeligste.
Stiftningen er gammel, men Bygningen er for faa
Aar siden gandske nye fra G rund en opfort; og
har den Ære, at høysalig k o n g CHR IST IAN den
Siette med egen Haand , som den gang værende
Cron-Printz, har lagt den forste Steen til dets
G rundvo ld.“ Dette skete efter and re k ild e r den
første Maj 1726.
Stilen var den ny i hine Tider; siden 1670-erne
havde den hollandske klassificerende Barok (ifølge
Professor Elling) været dom inerende i Monumen
talbygningen, men efter den store nordiske krig
begyndte den m ere holdningsfulde italienske Ba
rok a t vinde Indpas, fremfort af Tessin, og den
2 8