191 / 286
l a o v c n < » n i
t i l 1 * 1 a u d s æ t t e l s e o s
I N » r l » e d r i n g e r a l * I I o I ) o c I
k
« « i k, j i k
i h
I o m n i
—
i r o i ‘ K l t f l i u i ( ‘ h o K i i n i k K K i ü ' K e l y M i i i i i i ¡ .
A f Postmester Otto Asmussen.
E
n Bys Udseende og det Indtryk, dens Gader
og de Bygninger, der danner Gadernes Vægge,
gor paa de forbipasserende, er i hojeste Grad be
tinget af, hvorledes disse Gader og Bygninger er
renholdte og vedligeholdes. Det er et Forhold, der
i mange Aar har beskæftiget Foreningens Besty
relse.
1 1937 beny ttede man saaledes Regerings?
jubilæet som Anledning til at iværksætte en om
fattende P ropaganda i Forstaaelse med de Laug,
der i særlig G rad havde med Flusenes ydre V ed
ligeholdelse at gorc — Malerlauget, Stenhuggerlau-
get, Tomrerlauget, Blikkenslagerlauget m. fl. —,
fordi det maatte forekomme ønskeligt at kunne
vise København som en ren By for de mange til
rejsende, der netop den Sommer kunde ventes til
Byen. Det var glædeligt at se, hvor forstaaende
mange Husejere efterkom Foreningens Opfordring
til at vaske, male eller paa anden, efter Om stæn
dighederne paakrævet Maade udbedre Husfaga
derne, hvor saadan Udbedring tiltrængtes. Det var
den Gang i forste Række den simple Afvaskning
af de mange malede Facader, der toges Sigte paa
under det maaske lidt malicióse, men med Sand
heden overensstemmende Motto: „Hvad Glæde
har vi af, at Gaderne holdes rene, naar Snavset
til Gengæld faar Lov til at sidde op ad Mu rene ? “
Afvaskning af Facaderne var den Form for Ren
gøring, der medførte de færreste Udgifter og var
lettest at iværksætte; de væsentligste Udgifter var
jo Stillads og Arbejdsløn, Materialerne kunde i
de fleste Tilfælde indskrænkes til en Kost og en
Vandspand. Maling vilde i talrige Tilfælde aldeles
ikk e være paakrævet hvert Aar.
At imidlertid udover almindelig Renholdelse og-
saa egentlig
Istandsættelsesarbejde
i mangfoldige
t ilfælde er paakrævet, behøver man ikke at gaa
ret mange Skridt ned ad en Gade for at finde
Eksempler paa. Der har hos adskillige Husejere
været en Tilbøjelighed til at lade Flusenes Facader
skøtte sig selv i Tillid til, at Regnen, hvad Afvask
ningen angik, nok skulde vaske Facaderne rene,
og hvad egentlige Reparationer angik, lod man un
der Pres af Tidernes uomtvistelige Vanskeligheder
Facaderne vente og indskrænkede Istandsættelses
arbejderne til Beboelseslejlighederne, væsentligst
ved Lejerskifte, helst til det mindst mulige, og
man saa ikke med Uvilje paa, at Lejerne selv be
kostede Reparationerne — ja nogle Steder siges
dette ligefrem at have været en kontraktlig Betin
gelse for Lejemaalet. Hvad den ydre Istandsættelse
af Huset angik, skulde der ligefrem Nedstyrtning
af Gesimser, Skorstene eller Brudstykker af Bal
koner til, for at en Husejer blev klar over, at nu
maatte der gøres noget. Det er klart, at en saadan
i Aarevis fortsat Negligering af den ydre Vedlige
holdelse (af „Tag og Fag“) i det lange Lob er en
mislig Handling. N a a r Vind og Vejr, Regn og
Frost Aar efter Aar faar Lov til at indvirke paa
en Facade, er det indlysende, at denne efterhaan-
den faar et forfaldent Udseende til Skade for Hus
ejeren selv og til Ærgrelse for dem, der gaar paa
Gaderne. Jeg har hørt om en Husejer, til hvem
der blev rettet en Henstilling om at lade sin (olie
malede) Husfagade vaske ren for det tykke Lag
„Støvpatina“, der dækkede den, og nødtørftigt ud
bedre Fagaden paa Steder, hvor Pudset var faldet
af og Murstenene stak frem, men som blankt af
viste Henstillingen om at gøre noget. „Det er godt
nok, som det er,“ sagde han, „det er mit Hus, og
jeg bestemmer selv, hvornaar det trænger til at
vaskes.“ Det er en Betragtningsmaade, man har
mødt nogle Gange for. Det er nok rigtigt, at det
er
hans
Hus, men det er lige saa rigtigt, at det er
os andre,
os der færdes paa Gaden, der skal se
paa det, og for os kan det blive et næsten til Li
delse voksende Ubehag at se et saadant snavset
og halvforfaldent Hus liggende mellem to maaske
særdeles vel vedligeholdte Ejendomme.
A t det i det lange Løb ogsaa er et økonomisk
Fejlgreb at lade et Hus forfalde, er der heller in
gen Tvivl om. Grellest vil Følgerne af en saadan
Forsømmelse vel nok træde frem i en Tid som
den nuværende, hvor et Istandsættelsesarbejde,
der er blevet udsat Aar efter Aar, nu ikke kan ud
føres uden en Udgift, der ligger langt over, hvad
FORSKØNNELSEN, XXIII. Aarg.
1940
. Nr.
4
.
25