4. at man vil1medvirke til, at Spørgsmaalet om Fred*
ning af de Københavns Kommune tilhorende gamle
Parkomraader efter Foreningens Ønske optages til
Forhandling med denne, samt
5. at Kommunens Teknikere arbejder med Spørgsmaa*
let om den parkmæssig hedste Udformning enten
ved Dækning med Beplantning eller ved Udnyttelse
af Bygningens Muligheder til Berigelse af Parken
med nye Værdier.
Paa dette Grundlag tilbagekalder Danmarks Na*
turfredningsforening den for Københavns Frednings*
nævn indbragte Sag“.
Under Henvisning hertil tillader Danmarks Natur*
fredningsforening sig herved at begære nærværende
Skrivelse optaget i Nævnets Protokol, hvorefter den
rejste Sag for Danmarks Naturfredningsforenings Ved*
kommende kan betragtes som afsluttet.
For Hovedbestyrelsen
i Danmarks Naturfredningsforening:
sign.
John Knox.
sign.
Vagn Jensen.
sign.
Erick Struckmann.
Ovenstaaende tiltrædes
For Københavns Kommune:
sign.
Ib Kolbjørn.
Sagen om indgrebet i Østedsparken er dermed
sluttet på en efter omstændighederne ikke helt
dårlig vis, og næsten af storst betydning må det
i fjerde punkt givne lofte om optagelse af for*
handlinger om en fredning af byens gamle parker
siges at være.
Det kan nemlig ikke blive ved med at gå som
hidtil, at man hver gang, stat eller kommune soger
byggeplads for en eller anden offentlig institution,
da forst og fremmest soger en plads i en af byens
parker eller en til formålet egnet åben plads. For
der er allerede altfor få åbne pladser i byen
indenfor soerne og altfor sparsomt parkareal, og
man ved jo af erfaring, at der tid efter anden
fremstår
tvingende
grunde for at beskære disse
små oaser.
Tænk blot på boulevardbanen, der jo var nød*
vendig for hele baneordningen og som kostede
Østervold og en sønderlemmelse af Østre*anlæg,
eller udvidelsen af Gothersgade på Kongens*haves
bekostning. Da man ikke havde været forud*
seende nok til at trække de kostbare nybygninger
tilbage med en fremtidig gadeudvidelse for øje,
var en beskæring af Kongens*have nødvendig, og
tabet kompenseredes dengang ved nedrivning
af det gamle ridehus, og parken blev samtidig
istandsat. Der er som helhed ingen grund til at
kritisere autoriteterne og deres embedsmænd,
som virkelig i de senere år har gjort umådelig
meget for byens hensigtsmæssighed og skønhed,
men vi vil jo allesammen helst springe over, hvor
gærdet er lavest, og selv folk, der i al almindelig*
hed har stor veneration for parker og åbne plad*
ser (herunder også kanaler) — når de rider paa
deres p. t. kæphest, svinder alle andre hensyn ind
til intet.
Se nu til vore billedhuggere f. eks. N å r lige
undtages havearkitekter er der vel ingen, som
skulde have mere forståelse af parker og offent*
lige anlæg end netop billedhuggerne, og som til
daglig brug også har det, men nu, hvor de arbej*
der på at få et selvstændigt skulpturmuseum, er
intet andet dem helligt, og de udsøger sig kold*
blodigt den bedste, mest solbeskinnede plads i
Kongens*have. Der skal deres museum absolut
ligge.
Øg hvor mange eksempler har man ikke set af lig*
nende a rt? Den udmærkede arkitekt Jensen Klint
var yderst tilfreds med, at Christianshavns volde
blev restaureret og bevaret for fremtiden, men da
han søgte en byggeplads for Grundtvigskirken,
var Elefantbastionen ham ikke for god. Også Dyb*
bøl bakke kastede han eller andre på hans vegne
deres øjne på. Og noget ganske lignende fandt
sted, da Fredericia byråd i sin tid havde købt
byens volde og grave af staten for at kunne frede
og bevare dette enestående, næsten intakte fæst*
ningsværk for al fremtid. Gik de så ikke et par
år senere hen og byggede Købestævnets hus på
en af bastionerne, og nu formerer Gundlach*
Pedersens kønne hus sig ved knopskydning til
alle sider. Og sådan er vi mere eller mindre alle
sammen; men netop derfor er det nødvendigt, at
autoriteterne under en eller anden form under*
skriver en håndfæstning, hvori de forpligter sig
til aldrig at bygge i parker og på åbne pladser i
byen indenfor søerne eller på anden måde at
indskrænke disse arealer, hvor det ikke er /v/n*
gende
nødvendigt. Hvis der så samtidig kunde
blive tilføjet: og i intet tilfælde uden at der sam*
tidig udlægges åbent areal af samme størrelse i
samme bydel, vilde det være helt i orden.
Det var derfor af meget stor værdi, at magi*
straten ved forliget med Danmarks Naturfred*
ningsforening erklærede sig villig til at optage en
realitetsforhandling om fredning af byens gamle
parker, og den, der kender Erick Struckmann, tviv*
ler ikke om, at en forhandling vil komme i stand,
og at den ikke ender uden resultat for vor
fælles sag.
E. Erstad'Jørgensen.
1 9