Previous Page  185 / 286 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 185 / 286 Next Page
Page Background

4. at man vil1medvirke til, at Spørgsmaalet om Fred*

ning af de Københavns Kommune tilhorende gamle

Parkomraader efter Foreningens Ønske optages til

Forhandling med denne, samt

5. at Kommunens Teknikere arbejder med Spørgsmaa*

let om den parkmæssig hedste Udformning enten

ved Dækning med Beplantning eller ved Udnyttelse

af Bygningens Muligheder til Berigelse af Parken

med nye Værdier.

Paa dette Grundlag tilbagekalder Danmarks Na*

turfredningsforening den for Københavns Frednings*

nævn indbragte Sag“.

Under Henvisning hertil tillader Danmarks Natur*

fredningsforening sig herved at begære nærværende

Skrivelse optaget i Nævnets Protokol, hvorefter den

rejste Sag for Danmarks Naturfredningsforenings Ved*

kommende kan betragtes som afsluttet.

For Hovedbestyrelsen

i Danmarks Naturfredningsforening:

sign.

John Knox.

sign.

Vagn Jensen.

sign.

Erick Struckmann.

Ovenstaaende tiltrædes

For Københavns Kommune:

sign.

Ib Kolbjørn.

Sagen om indgrebet i Østedsparken er dermed

sluttet på en efter omstændighederne ikke helt

dårlig vis, og næsten af storst betydning må det

i fjerde punkt givne lofte om optagelse af for*

handlinger om en fredning af byens gamle parker

siges at være.

Det kan nemlig ikke blive ved med at gå som

hidtil, at man hver gang, stat eller kommune soger

byggeplads for en eller anden offentlig institution,

da forst og fremmest soger en plads i en af byens

parker eller en til formålet egnet åben plads. For

der er allerede altfor få åbne pladser i byen

indenfor soerne og altfor sparsomt parkareal, og

man ved jo af erfaring, at der tid efter anden

fremstår

tvingende

grunde for at beskære disse

små oaser.

Tænk blot på boulevardbanen, der jo var nød*

vendig for hele baneordningen og som kostede

Østervold og en sønderlemmelse af Østre*anlæg,

eller udvidelsen af Gothersgade på Kongens*haves

bekostning. Da man ikke havde været forud*

seende nok til at trække de kostbare nybygninger

tilbage med en fremtidig gadeudvidelse for øje,

var en beskæring af Kongens*have nødvendig, og

tabet kompenseredes dengang ved nedrivning

af det gamle ridehus, og parken blev samtidig

istandsat. Der er som helhed ingen grund til at

kritisere autoriteterne og deres embedsmænd,

som virkelig i de senere år har gjort umådelig

meget for byens hensigtsmæssighed og skønhed,

men vi vil jo allesammen helst springe over, hvor

gærdet er lavest, og selv folk, der i al almindelig*

hed har stor veneration for parker og åbne plad*

ser (herunder også kanaler) — når de rider paa

deres p. t. kæphest, svinder alle andre hensyn ind

til intet.

Se nu til vore billedhuggere f. eks. N å r lige

undtages havearkitekter er der vel ingen, som

skulde have mere forståelse af parker og offent*

lige anlæg end netop billedhuggerne, og som til

daglig brug også har det, men nu, hvor de arbej*

der på at få et selvstændigt skulpturmuseum, er

intet andet dem helligt, og de udsøger sig kold*

blodigt den bedste, mest solbeskinnede plads i

Kongens*have. Der skal deres museum absolut

ligge.

Øg hvor mange eksempler har man ikke set af lig*

nende a rt? Den udmærkede arkitekt Jensen Klint

var yderst tilfreds med, at Christianshavns volde

blev restaureret og bevaret for fremtiden, men da

han søgte en byggeplads for Grundtvigskirken,

var Elefantbastionen ham ikke for god. Også Dyb*

bøl bakke kastede han eller andre på hans vegne

deres øjne på. Og noget ganske lignende fandt

sted, da Fredericia byråd i sin tid havde købt

byens volde og grave af staten for at kunne frede

og bevare dette enestående, næsten intakte fæst*

ningsværk for al fremtid. Gik de så ikke et par

år senere hen og byggede Købestævnets hus på

en af bastionerne, og nu formerer Gundlach*

Pedersens kønne hus sig ved knopskydning til

alle sider. Og sådan er vi mere eller mindre alle

sammen; men netop derfor er det nødvendigt, at

autoriteterne under en eller anden form under*

skriver en håndfæstning, hvori de forpligter sig

til aldrig at bygge i parker og på åbne pladser i

byen indenfor søerne eller på anden måde at

indskrænke disse arealer, hvor det ikke er /v/n*

gende

nødvendigt. Hvis der så samtidig kunde

blive tilføjet: og i intet tilfælde uden at der sam*

tidig udlægges åbent areal af samme størrelse i

samme bydel, vilde det være helt i orden.

Det var derfor af meget stor værdi, at magi*

straten ved forliget med Danmarks Naturfred*

ningsforening erklærede sig villig til at optage en

realitetsforhandling om fredning af byens gamle

parker, og den, der kender Erick Struckmann, tviv*

ler ikke om, at en forhandling vil komme i stand,

og at den ikke ender uden resultat for vor

fælles sag.

E. Erstad'Jørgensen.

1 9