239 / 788
Bekg. vedr. Ulykkesforsikring.
159
1934.
hos Medlemmerne af eller hos andre Tjenestemænd ved de 26Marts,
nævnte Institutioner, forsaavidt vedkommende ansatte Per- Nr. 110.
soner tilhører den udsendende Stat.
(2) Fra den i 1ste Stk fastsatte Ordning kan de øverste
Forvaltningsmyndigheder i de to Stater, naar der bestaar
Enighed derom, gøre Undtagelse for det enkelte Tilfælde
eller for en Gruppe af Tilfælde.
(3) Hvis det i den ene Stat indtrufne Ulykkestilfælde
henhører under den anden Stats Ulykkesforsikringslove,
gælder disses Bestemmelser ogsaa, forsaavidt det drejer sig
om andre Erstatningskrav, der i Anledning af Ulykkes
tilfældet gøres gældende efter den førstnævnte Stats Love
Dette gælder ogsaa, hvis en Bedrift kun efter Lovgivningen
i den ene Stat er underkastet Ulykkesforsikringen.
(4) Anvendelsen af den ene Stats Bestemmelser i Hen
hold til 1ste eller 2det Stk har ogsaa til Følge, at Myndig
hederne og Forsikringsbærerne i denne Stat er kompetente,
hvad angaar Gennemførelsen af Ulykkesforsikringen.
(5) Hvis efter 1ste eller 2det Stk for en Bedrift, der
har sit Sæde i den ene Stat, den anden Stats Lovgivning
er gældende for en Beskæftigelse i denne Stat. skal Beskæf
tigelse i denne Lovgivnings Forstand regnes lige med en
Bedrift.
(6) Som Ulykkesforsikring efter denne Overenskomst
anses ogsaa Ulykkesforsorg, der for tyske Tjenestemænd
træder i Stedet for Ulykkesforsikringen.
Artikel 2.
Er der efter Lovgivningen i den ene af de kontraherende
Stater afholdt Udgifter til Erstatning for et Ulykkestilfælde,
for hvilket der paa Grundlag af denne Overenskomst skal
ydes Erstatning efter den anden Stats Lovgivning, skal den,
der herefter har Pligten til at yde Erstatning, godtgøre Ud
gifterne, forsaavidt disse ikke overstiger de Udgifter, som
det indenfor samme Tidsrum paahviler den pligtige at ud
rede.