242 / 788
1934.
KV2
Bekg. vedr. Ulykkesforsikring:.
26 Marts.
Nr. 110.
(1)
De i Henhold til 1ste Stk. al de to Staters overste
Forvaltningsmyndigheder i Fællesskab trufne Afgørelser er
endelige og forbindende for de sammesteds nævnte Insti
tutioner samt for de interesserede Parter. Saa snart Sagen
i Medfør af 1ste Stk. indbringes for den øverste Forvaltnings
myndighed i en af de to Stater, skal Sagens Behandling
iøvriat udsættes.
Artikel 9.
De øverste Forvaltningsmyndigheder i de to Stater
træffer i gensidig Forstaaelse Afgørelse angaaende Strids-
spørgsmaal, der vedrører Anvendelsen af Artikel 2, Artikel 6,
Iste—3die Stk., Artikel 7, Artikel 8, 3dieStk., i denne Over
enskomst.
,
_
Artikel 10.
De i den ene Stat til Gennemførelse af egen Ulykkes
forsikring trufne Bestemmelser om Fritagelser eller Lempelser
med Hensyn til Stempelgebyr og andre Gebyrer kommer paa
samme Maade ogsaa Gennemførelsen af den anden Stats
Ulykkesforsikring til gode.
Artikel 11.
De øverste Forvaltningsmyndigheder i de to Stater be
myndiges til i gensidig Forstaaelse at supplere eller ændre
Bestemmelserne i Artikel 8.
Artikel 12.
(1) Bestemmelser til Gennemførelse af denne Overens
komst træffes selvstændigt af hver af de to Stater, forsaavidt
de er nødvendige for dennes Omraade; Bestemmelserne
træffes paa tysk Side af Rigsregeringen eller af den Myndig
hed, som denne maatte udpege, paa dansk Side af Rege
ringen.
(2) Alle i Henhold hertil trufne Bestemmelser skal med
deles de tilsvarende Institutioner i den anden Stat.
Artikel 13.
De øverste Forvaltningsmyndigheder i de to Stater skal
træffe Aftale om, paa hvilken Maade
a) Betalinger til Gennemførelse af Ulykkesforsikringen fra
den ene Stats Omraade til den anden kan foretages saa