240 / 788
1934.
160
Bekg. vedr. Ulykkesforsikring.
26Marts.
Nr. 110.
Artikel 3.
De to kontraherende Stater stiller, hvad angaar Ydelser
i Henhold til Ulykkesforsikringen, den anden Stats Stats
borgere og deres efterladte lige med egne Statsborgere og
disses efterladte.
Artikel 4.
Forsaavidt der ved Anvendelsen af Ulykkesforsikrings-
lov-.-ne i den ene Stat skal beregnes en i den anden Stats
Mønt udtrykt Arbejdsfortjeneste, omregnes denne efter en
Middelværdi, der vil være at lægge til Grund i hvert Til
fælde, og som skal fastsættes af den øverste Forvaltnings
myndighed i hver af de to Stater, og meddeles den øverste
Forvaltningsmyndighed i den anden Stat.
Artikel 5.
Der maa ikke paalægges Indehavere af en Bedrift et
større Bidrag til Ulykkesforsikringen i den ene Stat, fordi
Bedriften har sit Sæde i den anden Stat.
Artikel G.
(1) Bærerne af Ulykkesforsikringen i den ene Stat skal
efter derom fremsat Begæring paa samme Maade, som hvis
det drejede sig om Gennemførelse af egen Ulykkesforsikring,
undersøge, om Personer, der modtager Erstatning fra en
Forsikringsbærer i den anden Stat, er berettigede til frem
deles at oppebære Ydelser samt lade foretage Lægeunder
søgelser. Udgifterne paahviler den Forsikringsbærer, der
fremsætter Anmodningen.
(2) Ved Gennemførelsen af Ulykkesforsikringen skal For
valtningsmyndighederne og Bærerne af Forsikringen i den
ene Stat yde den anden Stats Forvaltningsmyndigheder og
Forsikringsbærere Bistand ved Administrationen i samme
Omfang, som hvis det drejede sig om Gennemførelsen af
egen Ulykkesforsikring. Forvaltningsmyndighederne og Bæ
rerne af Forsikringen fastslaar i samme Omfang som ved
Gennemførelsen af egen Ulykkesforsikring, i tvivlsomme Til
fælde eller i Tilfælde, der haster, ogsaa paa Embeds Vegne,