126 / 261
1 1 2
KØ B E NHAVN S HAVN
to Pakhuse moderne Kornsugere, hver med en Kapacitet af
5
o Tons pr. Time.
Bolværkerne ved Larsens Plads hører til Havnens mest
trafikerede Bolværker.
K O R N T Ø R R IN G S M A G A S IN E T
Mellem Larsens Plads og Set. Annæ Plads ligger det af
»Østersøisk Kompagni« i 1780 opførte store Pakhus, »Korn
tørringsmagasinet«, der i sin Tid a f Staten blev købt og
indrettet til Tørring og Opbevaring a f Korn. I 1904—1906
udrykkedes Bolværket og kajsattes paa 7,5 m Vanddybde a f
den daværende E jer a f Pakhuset A/s »Korntørrings- og O p
lagsmagasinet«.
Bolværket sattes i Flugt med Bolværket paa Larsens Plads,
men er stadig i privat Eje, og efter at Selskabets Aktier i
1924 var købt a f »Det forenede Dampskibs-Selskab«, anlag
des paa den udvidede Kajgade et privat dobbelt Jernbane
spor i Forbindelse med Sporet paa Larsens Plads.
K V Æ S T H U S B R O E N O G T I L S T Ø D E N D E K A J E R
Kvæsthusbroen og tilstødende Bolværker udfor Set. Annæ
Plads og Kvæsthusgade benyttes udelukkende a f »Det for
enede Dampskibs-Selskab« til Anlægsplads for Selskabets
Skibe, der gaar i regelmæssig Rutefart til Provinshavnene,
og som saaledes i Henhold til Takstregulativet for faste Anlæg
erholder en vis Nedsættelse i Tonnageafgiften. I Anledning
a f den stigende Dampskibstrafik i 1840erne anlagde man en
paa Pæle bygget, bred Dampskibsbro ved Kvæsthusgade. I
1877 fik Kvæsthusbroen sin nuværende Skikkelse, den om
gaves med Bolværksindfatninger og jordfyldtes, saaledes at
den nu egentlig nærmere maa betegnes som en Mole eller
Pier.
1
1905 udvidedes Broens Bredde til 28m ved en Udrykning
a f det vestlige Bolværk, og Bolværkerne her og paa Nordsiden
kajsattes paa større Vanddybde, nemlig fra
5
m til 6,2 m,
medens Bolværkerne i Bunden a f Kvæsthusgraven udfor
Set. Annæ Plads og langs Kvæsthusbroens Østside omsattes