243 / 261
HAVNENS ØKONOMISKE FOKHOLD
229
stort
3,5
Millioner Kroner. De 2,5 Millioner Kroner tilbage
betaltes derimod den kommunale Laanekasse i 1926, og H av
nen har ikke senere været nødt til at optage Laan.
Havnekassen har indenfor Perioden 19 14—33 været i Stand
til at præstere en overordentlig stor Afbetaling paa Gælds
byrden. Denne er fra sit ovennævnte Maksimum, ca. 34,4
Millioner Kroner ultimo 1921, nedbragt til ca. 18,8 Millioner
Kroner ultimo 1933.
D en samlede aarlige Rente- og Afdragsbyrde var ultimo
1933 ca. 2,2 Millioner Kroner, nemlig ca. 1 Million Kroner
i Renter og ca. 1,2 Millioner Kroner i Afdrag paa Gæld.
H avnens økonomiske Politik er bestemt a f Driftsindtæg
terne og Driftsudgifterne, hvorfor der vil være Grund til at
omtale nogle Hovedposter blandt Driftsindtægterne, nemlig
Taksterne, Haonevcedenetd Andel i Frihavnddeldkabetd Ooerdkud
og
Lejeindtægten a f Harnerædenetd fadte Ejendomme,
samt sluttelig at
betragte Bevægelserne indenfor Driftsudgifterne.
T A K S T E R
Karakteren og Benævnelserne a f de legale Afgifter til K ø
benhavns Havn har naturligvis vekslet noget. Her skal kun
opridses Hovedlinierne for Udviklingen 1 den Tid, der er
forløbet siden Udstedelsen a f Loven a f 1913, der ogsaa 1
takstmæssig Henseende danner Skel. Den Gang betaltes for
H avnens Benyttelse
3
Afgifter, som var følgende: en almin
delig Afgift hvilende paa Skibene, fra gammel Tid betegnet
Bohcerkdpenge,
en Afgift a f
Varer
samt endelig som en Slags
Fortidslevning de saakaldte
Aiadtepenge o:
en Afgift pr. Mast
for Skibes Passage gennem Knippelsbro med Indordning af
Damp- og Motorskibe under de gamle Afgiftsrubrikker for
henholdsvis Enmastere, Tomastere og Tremastere. Medens
sidstnævnte Afgift bestaar uforandret (Passage gennem Lange
bro og Slusen er gratis), er derimod de to førstnævnte A f
gifter undergaaet en betydningsfuld Udvikling 1 de senere Aar
fra gammeldags Stivhed til Bevægelsesfrihed og mere rationel
Udformning.