37 / 261
HAVNENS BOLVÆRKSLÆNGDE
2 3
N aar Københavns Bolværkslængde er usædvanlig stor i
Forhold til dens indgaaende Tonnage — som det fremgaar af
foranstaaende Oversigt, er den endog større end Hamborgs
og paa Højde med Rotterdams og Antwerpens — skyldes
det ogsaa, at Københavns Havn trafikeres a f mindre dybtgaa-
ende Skibe, væsentlig fra Østersøen, medens de tre nævnte
Storhavne hovedsagelig benyttes a f Oceantrafikken.
D en samlede Bolværkslængde var ved Udgangen a f 1933
i alt
36
.
313
m — nemlig 2 1
.553
m Ka;mure og 14*760 m
Bolværker af Træ eller Je rn — heraf udgjorde imidlertid
Bolværkerne i Nyhavns Kanal, Kanalerne omkring Slots
holmen og Christianshavns Kanal 7.304 m. Havnevæsenet
er E jer a f Bolværker med en samlet Længde a f 24*147 m>
heraf i Frihavnen 5.127 m.
Staten er E jer a f mindre Bolværksstrækninger paa Slots
holmen, paa begge Sider a f JVLarmorbroen, ved Statsbaner
nes Færgeleje i Frihavnen og ved den Grønlandske Handels
Plads, tilsammen i . i
35
m. Kommunen besidder Bolværks-
strækninger paa tilsammen i
.y'Sy
m, nemlig Bolværker om
kring Slotsholmen og 1 Gasværkshavnen.
Endelig tilhører 9.294 m Bolværker private Ejere. I gamle
Dage ejede Grundejerne de foran Ejendommene liggende
Bolværker; de havde selv maattet ramme Bolværkerne og
havde Indtægten af dem, men maatte til Gengæld vedlige
holde dem. Efterhaanden er en stor Del af de private Bol
værker overtaget af Havnevæsenet, idet Ejerne trykkede
sig ved at udføre de paabudte dyre Bolværksreparationer,
og efter at Besejlingsafgiften 1 Aaret 1923 er overgaaet til
Havnevæsenet, hvorved Bolværksindtægterne for de private
Ejere er gaaet betydelig ned, vil der næppe gaa lang Tid,
før Havnevæsenet er i Besiddelse a f de endnu eksisterende
private Bolværker. Disse var ved Udgangen af 1
g
3 3
:
E t Bol
værk i Kalkbrænderihavnen, Bolværkerne udfor Burmeister
&
W ains Skibsværft paa Revshaleøen, forskellige Bolvær
ker i Kanalerne, de fleste af Bolværkerne i Inderhavnen
paa Christianshavnssiden tilhørende bl. a. Burmeister &