202 / 250
201
Spøg var bleven stedet i, søgte de to Familier i lang Tid
ikke Omgang med hinanden, hvad der dog for Vilhelmines
Vedkommende ikke var særlig føleligt, eftersom hun var
stærkt optaget af at sy franske Korsetter, hvori hun havde
erhvervet sig en overordentlig stor Færdighed og derved
samlet en stor Mængde Kunder, saavel private som hand
lende, saa at hun omsider drev en stor Forretning ined den
Artikel, hvorved hun tjente saa meget, at hun kunde be
stride alle de Udgifter, deres Husholdning medførte.
Hendes Mand behøvede saaledes kun at beskæftige sig
med det Arbejde, han interesserede sig for, nemlig paa
Auktioner at købe alle mulige forskellige Sager for atter at
sælge dem med mere eller mindre Avance.
Da han ved en saadan Lejlighed havde købt nogle Uld
varer, gik han ind i en Uldforretning i Grønnegade for
muligvis der at afsætte dem.
Han aabnede straks for
Byldten, hvori han havde Varerne, og da Butikens Ejer
inde for bedre at kunne bese disse nærmede sig Vinduet,
saa de begge til deres store Overraskelse, at de kender
hinanden. — Konen er nemlig gift med en god Bekendt af
Thrane ved Navn Johansen, som tidligere havde været
Sømand, men ved et Ulykkestilfælde havde mistet det ene
Ben. Børn havde de ikke sammen, men Konen, som var
Enke, da hun blev gift med Johansen, havde en Søn. —
Denne var et meget forfaldent Subjekt, der stadig pressede
Moderen for Penge, som han i Reglen ogsaa fik, da hun
var noget eftergivende over for ham, hvad der bevirkede,
at hun meget stærkt maatte indskrænke sine huslige Ud
gifter.
Under Samtalen fortalte hun, at de boede i den til
stødende Ejendoms Bagbygning, hvor hendes Mand be
skæftigede sig med at indbinde Bøger, hvilket han havde